126 / 225
11 2
K Ø B E N H A V N 1 5 3 6— 1660
Lov til ogsaa at sælge Vin i Stadskælderen, hvor der var Vinkælder lige til Ilde
branden 1795. Her kunde man altsaa altid være sikker paa at faa god og uforfalsket
Vin. Den Vin, man i det XV. og XVI. Aarhundrede satte højest her, var rhinsk
Vin, derefter kom vist de spanske Vine Rommenie, Malversi — Malvoisiervin —
Allikant — Alicante — og Sekt, — paa Spansk
Vino seco
— medens den franske
Vin fra Poitou, der her kaldtes Pøytto, nød langt mindre Anseelse, hvorom vi endnu
mindes ved Begrebet
Pøjt.
En Pot rhinsk Vin, — »den som god er« — kostede i
1590 4 Skilling pr. Pot, medens en Pot Pøjt kun kostede det halve.
Det varede ikke længe, inden driftige men mindre samvittighedsfulde Folk fandt
paa at blande de bedre Vine med ringere og sælge dem til samme Pris som den
uforfalskede. Det blev der ved forskellige Kongebud sat en Stopper for, og det blev
alle undtagen Magistraten forbudt paa een Gang at forhandle rhinsk og anden Vin.
»Ville vi efter denne Dag alvorligen have forbudt Vinhandlere, som handle med
rhinsk Vin, udi deres Kældere at indføre eller udtappe nogen spansk eller fransk
Vin, saa vel som dem, der holde eller udtappe nogen spansk Vin eller fransk, udi
deres Kældere at føre eller udtappe nogen rhinsk Vin.«
I Stadskælderen vedblev man derimod at føre alle Slags Vine.
Denne Adskillelse mellem Vinhandlerne voldte imidlertid mange Vanskeligheder,
og 1629 blev det*bestemt, at Vinhandelen i København atter »skulde være fri og
liber«. Vinhandlerne fik saaledes atter Lov til at handle med alle Slags Vin, dog
ikke i samme Kælder eller Hus. Rhinsk og spansk Vin maatte sælges fra samme
Kælder, men fransk Vin skulde forhandles fra en Kælder for sig, og »Ingen maa
tilfordriste sig at sælge fransk Vin for rhinsk.«
Købmændene var allerede i Begyndelsen af det XVII. Aarhundrede saa vidt her
i København, at de selv, — sandsynligvis efter deres Herre og Konges Eksempel —
hentede Vinen hjem fra Tyskland, Frankrig og Spanien. Fra de sidstnævnte Lande
kom den hjem ad Søvejen og med adskillig mindre Besvær end den rhinske Vin,
dér kom ad Flodvejen. En kortfattet Beretning om en saadan Handelsrejse vil give
et anskueligt Billede af de Vanskeligheder, der var forbundet med at hente sine
Varer hjem i hine Tider.
Den 12. Oktober 1605 forlod Renteskriveren Jørgen Busk og den kgl. Vinskænk
Mathias Hansen Hovedstaden for over Rødby og Lybæk at begive sig ned til Vin
egnene og købe Vin ind til Kongens Kælder. Efter tre Ugers Rejse kom de til Mainz,
hvor de opslog deres Hovedkvarter, og hvorfra de foretog Udilugter langs Rhinen
°8 §jorde deres Indkøb. Den erhvervede Vin nedlagdes i Kældere i Mainz og Rhein-
gau, hvor den blev tilset af kyndige Folk, der maatte smøres dygtigt baade med
Drikkepenge og Traktemente. I Marts brød de op. De havde lejet en Skipper, som
førte Vinen til Kølin. Her gjordes atter Indkøb, Vinen ladedes om i andre Fartøjer
og førtes paa dem til Arnhem. Her maatte den atter omlades i mindre Lægtere,
der kunde gaa over Grundene, og kom paa den Maade til Amsterdam, hvortil de
to Herrer var taget over Land.
I Amsterdam fragtedes tre Skibe til at føre den dyre Last til København.
l i dyr var den efterliaanden bleven, om end ikke efter vor Tids Opfattelse og
Maalestok. I il den oprindelige Indkøbspris var der kommet Fragten til de forskel
lige Skippere, Omladningspenge, samt Drikkepenge og Toldafgifter i en Uendelighed.
Ved alle de tyske Smaafyrsters Grænser maatte der betales Told og Drikke