122 / 225
108
K Ø B E N H A V N 1536—1660
lige Skikkelse. Den bestaar af en Jordvej, der mellem to murede, forneden ud-
svungne Ramper fører op til Portalen i andet Stokværk. Saaledes havde Børsen,
Københavns ejendommeligste Bygning og det smukkeste Mindesmærke for Christian
IV., alt i 1640 det samme Udseende som nu.
Men den tog sig dog adskilligt bedre ud. Ti den laa ikke som i vore Dage inde
klemt mellem høje Bygninger, men frit, lyst og luftigt ud i den aahne Strand, »hvor
ingen Mennesker i København havde tænkt sig, at der nogen Sinde skulde komme
til at staa en Bygning«. Umiddelbart langs dens nordlige Facade havde den selve
Indløbet til den gamle Havn. Bolværket her langs Børsgade, der oprindelig førte
ned til Knippelsbro, og hvor Finneskibene ifølge gammelt Privilegium alt dengang
laa og lossede, som de har ligget der til de allersidste Dage, har haft Læ af Bremer-
holm paa den anden Side Havneindløbet, og af Amager og Rævshalegrunden paa
den anden Side Strømmen. Men paa den sydlige Side, hvor man nu finder Slots
holmsgade, var der gravet en Kanal ind langs Børsen og i dens hele Længde, hvor
Skibe kunde ligge i fuldstændig Tryghed og losse, selv i den mest forrygende Storm.
Børsen, det nye Midtpunkt for Byens Handel, laa saaledes saa bekvemt som
muligt, med begge sine Længdesider ud til Bolværk og Losseplads. Varerne kunde
fra Skibene bringes direkte ind i Bygningens underste Stokværk, der var delt i 20
Boder paa hver Side. I andet Stokværk var der et Kontor i hvert Hjørne samt 32
Kramboder, der laa paa begge Sider af en bred Gang, 16 paa hver, altsaa omtrent
som i en Basar. Oppe paa Lofterne var der Oplag af Korn.
Man faar et betydningsfuldt Bidrag til Forstaaelse af den københavnske Handels
Forhold og Udvikling paa denne Tid, hvor som det hedder »Søhandelen og Køb
mandstrafikken daglig vokser og tiltager«, i den Kendsgerning, at det stadig er fra
oven, at der gøres noget for Handelslivets Udvikling, medens Byens Borgere ikke
synes at have noget Blik derfor eller nogen Tanke ud over Øjeblikkets Fortjeneste.
Andre Steder byggede Købmændene sig selv et Forsamlingslokale, en Børs, fordi de
havde Trang til et saadant. Her er det Christian IV., der som sædvanlig gaar i
Spidsen og indretter Købmændenes Forsamlingshus med en Pragt, Smag og praktisk
Sans, som endnu den Dag i Dag vækker vor Beundring. Da han saa er færdig og Børsen
er kommet under Tag, udsteder han, — Marts 1630 — et aabent Brev til Byens Kræm
mere om at melde sig hos Statholderen, for saa vidt de havde Lyst til at leje Kram
boder paa Børsen. Hvis de ikke selv benyttede Lejligheden, vilde der nok melde
sig tremmede Købmænd; og saae Kongen hellere, at hans egne Undersaatter skulde
bruge Børsen end de Fremmede. Men Københavnerne var træge; de havde ikke For-
staaelsen af deres egen Fordel. Det blev de fremmede Købmænd, der lejede Boderne
paa Børsen, og blot nogle faa Aar senere havde der udviklet sig en betydelig Han
del her oppe. De nyeste og fineste Ting var at faa paa Børsen, og Københavns Da
mer gjorde her deres Indkøb af Pynt og Modesager, selv Kongens Døtre kunde man
ofte møde paa Børsen, der var aaben daglig fra Kl. 6—1 1 og fra Kl. 1 —8. Medens
Boghandelen endnu ifølge gammel Skik blev drevet af indenlandske »Bogførere« i
visse Kapeller i Frue Kirke, bragte hollandske Handlende det nyeste af den euro
pæiske Literatur til Torvs paa Børsen, hvor man derfor ogsaa hyppig kunde møde
Byens lærde Mænd.
Da det viste sig, at der kunde tjenes Penge paa Børsen, begyndte Byens egne
Handelsmænd at beklage sig over de mange fremmede Købmænd, baade her og