127 / 225
S Ø F A R T OG H A N D E L
113
penge. Var ogsaa nogle af de fyrstelige Herrer imødekommende over for den dan
ske Konges Vin og nøjedes med ret beskedne Afgifter, saa blev Drikkepengene des
større. Og det var kun de færreste, der var beskedne. Enkelte var særlig uvillige og
skruede Afgifterne saa højt op som muligt, saaledes Biskoppen af Trier, der var
meget vred over, at Christian IV. ikke havde villet lade ham føre Stude og Øksne
toldfrit ud af Jylland, og som nu benyttede Lejligheden til at sige ham Tak for sidst.
Efter syv Ugers Sejlads fra Mainz kom Skibene til Helsingør, 31. April 1606. Ud
gifterne for de hjembragte 76 Foder eller 456 Amer Vin beløb sig til i alt 5,362 Rdl.
3 Mark, hvilket omtrent bliver 2 1 x/2 Øre pr. Flaske i vore Penge.
Det var bleven saa almindeligt i Københavns Borgerkredse at drikke Vin, at Øv
righeden maatte tage sig deraf. Ti, hvad den Rige gjorde, vilde den Fattige ogsaa
gøre, »saa at mange, som var noget (nogenlunde) ved deres Næring og Bjæring,
gjorde saa stor Omkost, at de siden maatte sælge Hus og Gaard og blev Stavkarle
(Tiggere) og ikke kunde rejse dem derefter«. Derfor paabød allerede 1582 Kristoffer
Valkendorf, at Borgerfolk ikke maatte skænke Vin ved Brylluper.
162 1 blev det dog tilladt Borgere, der gav 2 Mark i aarlig Skat og derover, at
skænke en halv Arne rhinsk Vin til Fæstensøl og to til Bryllup. De, der kun gav 1
Mark i Skat, maatte indskrænke sig til et Anker ved Fæstensøl og en Arne til Bryl
lup. Vinforbruget var derfor ikke saa ringe. I 1624 indførtes der til København:
Rhinsk V i n ........................................................ 10 12 Amer
S p a n s k ................................................................ 195 —
F ran sk
1081 —
Rhinsk V inedd ike ...........................................
76 —
Rhinsk, franskog spansk Brændevin . . . .
139 —
Men der var jo da Gudskelov Forskel paa Folk. »Gemene Borgere, Fmbeds-
mænd og Haand værksfolk«, som gav under 1 Mark i Skat, maatte til slige Højtider
kun skænke 01. Hvis nogen vilde gøre Fæstensøl om Formiddagen uden Maaltid,
maatte der ingen Drik være, men der skulde alene gives Sukat og syltet Ingefær.
Ejheller maatte gemene Folk skænke Brændevin eller anden stærk Drik ved Tro
lovelse eller andet Værtskab.
Og da det saa endelig — 1630 — blev tilladt Købmænd og»fornemme Haand-
værksmænd« at skænke Vin ved Brylluper, var det kun paa Betingelse af, at de
først erlagde 20 Rdl., det halve til Kongelig Majestæt og Staden og det halve til de
Fattige.
Med Hensyn til den ældgamle Inddeling af de Handlende i København i de tre
store Lav, Købmændenes eller Vantsnidernes, Kræmmernes og Bryggernes, skete
der i Begyndelsen af Fredrik III.s Regering den Forandring,
at de to tørste blev
slaaet sammen i et fælles Købmandslav med en
Købmand og en Kræmmer som
Oldermænd. Disse fdi Titel af Overkøbmænd, og der blev givet dem fire Bisiddere
af hvert af de tidligere Lav til Hjælp.
Ved denne Bestemmelse, der traadte i Kraft 17. December 1651 blev der sat
en Stopper for de stadige Overgreb, der havde fundet Sted fra bægge Sider, idet
Købmændene snart havde grebet ind i Kræmmernes Rettigheder, og disse snart i
Købmændenes. Og for at heller ikke Befolkningen skulde have noget at klage over,
blev det som en udtrykkelig Betingelse for Lavets Bestaaen slaaet fast, at enhver