118 / 225
104
K Ø B E N H A V N 1536—1660
Skibet og dets Udredning paa mig og købe Frederik Jacobsens Halvpart med 2000
Rdl. i rede Penge. Jeg udrustede og provianterede altsaa Skibet og besluttede at
lade det løbe til Norge for at laste Dæler og lade det gaa med dem først til Ports
mouth i England og derfra til Frankrig efter Salt. Jeg traf i København en norsk
Herremand, en gammel Bekendt af mig ved Navn Niels Lange, som havde Laur-
vig i Forlening, hvor de bedste Dæler findes, og spurgte ham, om han kunde levere
mig en Skibsladning Dæler. Han svarede Ja, der stod to Skibsladninger færdige hos
ham. Jeg gav ham 200 Rdl. paa Haanden og gjorde en Kontrakt med ham og
lovede, at han skulde faa Resten af Pengene, saa snart jeg havde set min Skippers
Kvittering til hans Foged og deraf faaet Besked paa, hvormange Dæler han havde
faaet om Bord, og hvor mange Penge, der resterede derpaa. Altsaa sejlede min
Skipper Mikkelsaften, ankom i 2% Døgn lykkelig og vel til Laurvig og skrev straks
til mig, at han havde leveret Fogden Junkerens Brev, men at der for Tiden ingen
Dæler var paa Forraad; dog skulde de blive skaaret inden fire Uger. Jeg gik med
dette Brev til Junker Lange, som undskyldte sig, og mig fortrød det, at min Skipper
skulde blive liggende der saa længe til ingen Nytte. Men det blev ikke ved de 4
Uger. Han maatte blive liggende der til faa Dage før Jul, inden han havde faaet
fuld Last.
Mit andet Fartøj, Krejeren, var imidlertid kommet lykkelig hjem fra Frankrig
med en fuld Ladning Salt, som jeg solgte med god Profit, hvorpaa jeg lod Skibet
aftakle og lægge i Vinterleje.
Med min anden Skipper havde jeg gjort den Aftale, at han, saa snart han kom
til Duijns med »Bonaventura«, skulde underrette mig om sin Ankomst i Brev
under Adresse til Gabriel Marselis i Amsterdam. Men jeg fik den ganske Vinter
ingen Skrivelse fra ham, hvorfor jeg begyndte at blive urolig for, at han skulde
være kommet til Ulykke. Skrev derfor til mine Venner i Hamborg og Amsterdam,
at de skulde lade Skibet assurere, men der fandtes ingen, som vilde tegne Noget
derpaa.«
Her ser vi altsaa en lærd Mand, Dr. med. og praktiserende Læge i København,
der holder to Skibe i Søen, selv fragter dem og handler med de Varer, de bringer
hjem. Men ikke nok med det, — den lærde Mand optræder selv som »søfaren
Købmand«, og da hans Krejer, som han paa ny havde sendt til Frankrig efter Salt,
»ti det tyktes mig, at derved var mest Fortjeneste,« i Ju li 1649 kom til København
med en Ladning, og der ikke her var noget Marked for den, besluttede han at lade
den gaa til Königsberg og selv følge med. Her solgte han sit Salt, fik Hamp og
Klapholt derfor, og sejlede saa til London, hvor han solgte Ladningen med stor
Fordel. Derfra sendte han igen Skibet til Frankrig for at hente Salt, men denne
Gang gav han Skipperen Ordre til at sejle til Trondhjem med Ladningen og tilfor
handle sig saltede Sild og Fisk, som han siden skulde føre til København. Sperling
rejste imidlertid selv til Amsterdam, og der fik han den nedslaaende Efterretning,
at hans andet Fartøj, »Bonaventura«, som han saa længe havde været uden Bud
skab om, var forlist paa Kysten af England i Nærheden af Yarmouth. Det var et
føleligt lab ,
han anslog det selv til omtrent 6000 Rdl. Men da han fik Medde
lelse om, at der var bjærget en Del at Ladningen, skaffede han sig gennem Ulfeldt,
der var hans særlige Beskytter, hvad der siden kom ham dyrt at staa, Attest ikke
blot fra Københavns Borgmestre om, at Skibet og Godset var hans, men tillige en