117 / 225
H A N D E L OG S Ø F A R T
103
Hr. Albert Baltazar Berents eller hans Fuldmægtig i København. Skipperen kom
lykkelig hjem med sin Ladning Salt, hvilken Rigshofmesteren købte paa Kongens
Vegne og ogsaa betalte, men der var dog ingen Fortjeneste ved denne første Sørejse.
Bodmeripengene maatte jeg ogsaa alene betale til Herman Iserberg, Alb. Baltz. Bernts
Faktor, eftersom Frederik Jacobsen ingen Penge havde at betale sin Kvota med. Og
tog jeg hans Haandskrift derfor, hvorpaa der til sidst resterede 100 Rdl., som endnu
er ubetalte.«
Det var maaske det mindre heldige Udfald af denne Rejse, der gjorde, at »Bo-
SKIPPERNES LAVSHITS I LILLE KONGENSGADE
naventura von Kopenhagen«, — saaledes havde Sperling og hans Medreder døbt
deres Fartøj, — fik Lov at ligge nogen Tid fortøjet mellem Pælene paa Strømmen.
Men det blev Doktoren ked af at gaa og se paa. »Og talte jeg da med Frederik Ja
cobsen
0111
, at det ikke vilde være os tjenligt, om Skibet blev liggende længe saa
ledes. Han svarede, at han ikke havde Midler til at fortsætte karten. Jeg svarede,
at jeg vel kunde hjælpe ham med nogle Penge til Udrustningen. Da aabenbarede
han mig sine Sagers virkelige Stilling, hvorledes han og hans Broder, Hans Jacobsen,
som ogsaa var Købmand, var i stor Gæld, og han bad mig købe ogsaa den anden
Halvpart af Skibet, ellers kunde hverken han eller hans Broder hjælpes. Hvad skulde
jeg gøre! De var bæg'ge mine meget gode Venner, og jeg vilde ikke have den Spot,
at Skibet skulde blive liggende saa længe paa Strømmen, maatte altsaa tage hele