112 / 225
98
K Ø B E NH A V N 1536— 1660
Det ses da, at der i 16 15 kom 1327 fremmede Fartøjer i regelmæssig Fart til Byen.
Af den Afgift, der svaredes af de enkelte Skibe, kan vi danne os et Skøn om deres Stør
relse. Af et »Skib« svaredes der 8 Sk. i Rortold, a fen »Krejer« 4, af en »Skude« 1 Sk. og
af en Baad 1 Sk. Skibene syntes nærmest at have svaret til vore Brigger og Skonner
ter, Skuder og Krejere til vore Slupper og Jagter. Men af de Fartøjer, der 16 15 løb ind til
København, var der kun 6 Skibe og 67 Krejere, Resten var Skuder og Baade. 3 af
Skibene var fra Danzig, 1 fra Harlingen, 1 fra Amsterdam og 1 fra Embden. Krej-
erne var alle fra de tyske Østersøstæder, 23 fra Rostock, 20 fra Stettin 5 fra Kolberg,
3 fra Stralsund, og fra hver af de følgende Byer, Danzig, Lybæk, Wismar, Barth 1.
Fra danske Byer var der 2 fra Stubbekøbing og 2 fra Flensborg og 1 fra Slesvig, 1
fra Sønderborg, 1 fra Nakskov, 1 fra Stege, 1 fra Æbeltoft og 1 fra Rønneby. Sku
derne og Baadene var væsentlig fra Halland, Skaane, Sjælland og Øerne i Smaa-
landshavet. Da det udtrykkelig anmærkes i Toldregnskabet, at dette Tal paa ind-
gaaende Skibe var det samme som det foregaaende Aar, tør man vist slutte, at det
har været Skibe i regelmæssig Fart, og at den Afgift, der paalagdes dem, og for hvis
Skyld dette Regnskab er ført, Rortolden, ikke krævedes af Skibe, der kom hertil
paa en enkelt Rejse. Paa en Tid, hvor der alene af hollandske Skibe gik omtrent
1200 gennem Sundet om Aaret, skulde det dog være højst mærkeligt, om ikke mere
end 3 skulde have haft Bud til København! Om Sejladsen i sin Helhed faar man
da ikke noget at vide af denne Toldliste.
Af den anførte Liste kan det da ogsaa kun skønnes, hvormeget den regelmæs
sige Fart paa København er steget i de 10 Aar. Og det viser sig da, at Skibenes
Antal i dette Tidsrum er fordoblet.
Først fra 1635 har man Oplysninger om Københavns Handelsflaade. I det angivne
Aar var 21 Skibe, 9 Krejere, 3 Bøjerter og 55 Skuder hjemmehørende i København.
I alt 88 Fartøjer og mellem 400 og 500 Fiskerbaade. Af Skibene var kun 2 paa 100
Læster (250 Tons) 5 paa mellem 90 og 75, 9 paa mellem 75 og 50, Resten paa
mellem 50 og 30. Krejerne var gennemgaaende paa 36—16 Læster, Bøjerterne paa
26 og 8. Skuderne paa mellem 32 og 4. De forskellige Betegnelser angaar
kun Bygningen og Rigningen og ikke Størrelsen, ligesom vi endnu betegner Skibene.
En stor Del af Fiskerbaadene tilhørte Byens velhavende Borgere, der saaledes lod
Fiskerne arbejde for sig.
I første Trediedel af det XVII. Aarhundrede og mulig nogen Tid forinden har
Københavns Skippere dannet en Forening, der 1634 fik Lavsskraa af Magistraten.
Dette maa sikkert opfattes som et Vidnesbyrd om Søfartens Opsving i Begyndelsen
af Christian IV.s Regering. Forholdet har vistnok tidligere været det, at Købmanden, —
især i hans yngre Dage, og paa længere Rejser, hvor der stod meget paa Spil, og
Mellemmænd var vanskelig at opdrive, — selv var Skipper paa sit Skib, ligesom Skip
peren selv var Købmand. I en Vedtægt af 1549 hedder det saaledes, at Skippere
og søfarne Mænd maa nære og bjærge sig med Sejlads og an d e t g ro ft Køb-
m a n d s sk a b , som de hidtil har gjort. Og i Datidens Dokumenter forekommer ofte
Betegnelserne »søfarne Købmænd«, og »søfarne Handelsmænd« samt »søfarne Haand-
teringsmænd«. Men efterhaanden som Rejsernes Længde og Udstrækning stillede
større og større Fordringer til Styrmandskunsten, sondredes der mere og mere
mellem Købmand og Skipper.