91 / 225
B Y E N OG H A V N E N 1 5 3 6— 1660
77
Graabrødre Torv laa Helligaands Hospitalet, anlagt 1296 af Biskop Johannes Krag
og betydelig udvidet af Christjern I. 1474. Det kom først i Forbindelse med Klostret,
da Christian IV. indrettede sit stort anlagte Tugt- og Børnehus i en Del af bægge
Stifteisers Bygninger.
Landemærket og Skidenstræde, samt hvad der ligger Norden derfor, laa paa den
berygtede Rosengaard, der strakte sig op til Volden. Denne førte paa skraa ned over
Kultorvet og Hauserplads, som ikke var til dengang. Husrækken paa Kultorvets vest
lige Side falder omtrent sammen med Vestsiden af Mikkel Vibesgade, der fortsatte
Peder Hvitfeldstræde helt ud til Volden — medens Husrækken paa den østlige Side
danner Østsiden af det gamle St. Gertrudstræde, opkaldt efter St. Gertruds Kapel og
Stiftelse, der laa paa Hjørnet af Pustervig og det nuværende Torv. Det nuværende
St. Gertrudstræde er først anlagt i Forlængelse af det gamle Stræde, da Volden blev
sløjfet her under Fredrik III.
Af Strækningen Syd for Hovedstrøget hørte Stykket mellem Gammel Torv og
Højbroplads for den største Del til det ældste København. Langs Torvets Østside
førte Raadhusstræde forbi Raadhuset gennem Vandmøllestræde ned til Vandmøllen
paa den nuværende Vandkunst, der dengang var Mølledam. Fra disse to Stræder,
der nu i Forening kaldes Raadhusstræde, udgik oprindelig kun to Gader mod Øst,
nemlig Biolægger- og Kompagnistræde, hvortil senere kom Mag'stræde og sidst Ny
brogade. Forbindelsen mellem de første dannedes af Knabrostræde, der først langt
ned i Tiden blev ført op til Vimmelskaftet. I Middelalderen var her fra Brolægger
stræde en lukket Gade eller en »Slippe«, som det hed i København og mulig og-
saa andetsteds, Endeløs. Badstuestræde, Hyskenstræde — en Tid kaldet Lars Vin-
nersstræde, — Snaregade og Læderstræde er ældgamle Gader; Naboløs minder endnu
ved sit Navn om den Tid, da der ingen Bebyggelse var herfra mod Vest, da Ladbro
og Vejerhuset laa her. Længere mod Øst omtrent gennem nuværende Nr. 34 førte
en lille nu lukket Smøge, Nissegangen, op til Læderstræde.
Nuværende Højbroplads var fra Byens ældste Tid og lige til Begyndelsen af
det XIX. Aarhundrede bebygget. Paa Vestsiden førte Højbrostræde ned til Højbro,
paa Østsiden Færgestræde, der atter ved Kirkestræderne stod i Forbindelse med
Nikolai Kirkegaard. Lille Færgestræde førte fra Kirkestræde ned til Hukket i For
tunstræde, men er nu lukket.
Grundene herude, der endnu i Begyndelsen af Christian IV.s Tid blev gennem-
skaaret af et lille Vandløb, den sidste Rest af det foran (Side 12) omtalte Aaløb, der
havde dannet Gamle Bodehavn, hørte fra Byens ældste Tid til den gamle Kongs-
gaard, Østergaard, som senere
fik
Navnet Vingaarden. Terrainet foran den, der ind
vandtes, da Dybet (se foran Side 73) blev udfyldt, saa Bremerholm blev fast med
Land, blev brugt som Have til Slottet og til Turnerplads ved festlige Lejlig
heder. Fredrik II., der med saa stor Iver tog sig af Flaadens Udvikling, gav sine
Sømænd Boliger her paa dette Terrain i umiddelbar Nærhed af Skibsværftet.
De smaa Boder paa Sydsiden af Østergade, Kongens Boder, blev anvist Kongens
Haandværkere, og dannede Lille Kongensgade, men neden tor Vingaardsstræde min
der endnu Navne som Hummergade og Laksegade, om Gadenavnene i den senere
Sømandsby Nyboder. Desværre er et saa ejendommeligt Gadenavn som Svaldergade,
rettere Skvaldergade af Skvalder, hvormed Søfolk betegner Passiar eller mer eller
mindre unødig Snak, bortfaldet. Den førte op til Skvaldergaarden foran Admiralgaar-