90 / 225
76
K Ø B E N H A V N U ND E R K R O N E N
endnu pryder Torvet. Dette begrænsedes mod Syd af Raadliuset, der var blevet op
ført lier under Kong Hans. Tidligere havde det været paa den nuværende Bispe-
gaards Plads, hvor senere Universitetet var blevet indrettet, — deraf de forskellige
Navne for Gaden, som fører forbi, Raadhus- og senere Studiestræde. For at bolde
de urolige Markedsgæster og Torvefolk i Ave fandtes der paa hvert af Torvets Hjør
ner et Par Halsjærn, som paa Torvedagene i Reglen var fuldt optaget.
Til Gammel Torv stødte endnu paa Vestsiden de to smaa Gader Vombadstue
stræde og Store St. Klemensstræde. Det første udmundede tæt ved Vestergade i den
nordlige Del af nuv. Nr. 22 og førte til den anden Side i en stor Bue gennem Mikkel
Bryggersgade ned til Lavendelstræde. Gennem Lille St. Klemensstræde stod det i For
bindelse med Vestervoldgade, ved Smedebakken med Vestergade og ved Helligkorsstræde
med Store St. Klemensstræde. Dette udgik med en tilsvarende Krumning fra Torvet tæt
ved Hjørnet af nuværende Frederiksberg'gade og førte gennem Kattesund, hvoraf den ne-
derste Del senere kom til at bære Navnet Hestemøllestræde, ned til Farvergade, som
en Tid hed Sønder Vold. Herfra gik man gennem den lille Gosegade — nu Gaase-
gade — ned til Vandmøllen. — Fra Hestemøllestræde førte Slutter- eller Svendegade
som en Smøge til de store Haver bag Raadliuset, hvor Nytorv fremstod i.
Paa Østsiden af Gammel Torv førte Nørregade mod Nord og Klædeboderne
mod Øst. De sidste dannede som en Fortsættelse af Vestergade Hovedfærdselsvejen
gennem Byen og drejede til højre ned i Skoboderne. Disse førte atter til venstre gen
nem Købmannegade, der først i det XVI. Aarhundrede forekommer under Navnet
Vimmelskaftet, og fortsattes over Fisketorvet eller Amagertorv gennem Østergade til
Stadens Grænse mod Øst, afsættende paa Nordsiden lige som nu Klosterstræde, Tugt
husstræde (Niels Hemmingsensgade), Købmagergade, Pilestræde og Kristen Bernikovs-
stræde. Den sidste af disse Gader førte op til »den gamle Mønt« oprindelig St. Klare
Kirke. Den hørte til det Kloster, der under Christian I. blev anlagt for Enden af Al
bert van Gochs, senere St. Klare Boder, og som efter Reformationen blev benyttet som
Mønt. Ligesom nu forbandtes disse Gader, indbyrdes og med Voldgaden langs Øster-
vold, af Antoniestræde, Regnegade, Grønnegade og Didrik Badskærsgang. Lille Brønd
stræde, Smøgen i Møntergade Nr. 31 og Lille Regnegade er endnu Brudstykker, af
den gamle Østervoldgade.
Fra Møntergade gik man videre gennem Vognmandsgaden, — med en lille Smøge
mod Øst ud til Brønden, af hvilken Brøndstræde siden fik Navn, — og op til Lande
mærket eller rettere til dets Forlængelse Slippen. Det fortsattes paa den anden Side
Kødmanger- eller Købmagergade i Skidenstræde, — nu Krystalgade — ud til Nørre
gade. Pilestrædes Fortsættelse hed, indtil den nyeste Tids fine Fornemmelser gjorde
sig gældende, Springgade, efter Bytyrens Opstalden her paa denne Kant.
Terrainet mellem Nørregade og Købmagergade samt mellem Skidenstræde og
Vimmelskaftet var gennemkrysset af de samme Gader, som vi kender i vore Dage.
Dog maa det erindres, at Valkendorffsgade eksisterede kun som Helliggejststræde
paa Strækningen fra Købmagergade hen til Tugthusporten, Navnet paa det Stykke
af Niels Hemmingsensgade der førte fra Helliggejststræde op til Graabrødre Torv.
Dette lo rv var heller ikke til, saa lidt som de smaa Gader, der nu forbinder det med
Skindergade, men optoges af Graabrødreklostrets Have og Bygninger. Disse laa i
Firkant omkring den lille Gaard, hvis østlige Halvdel endnu ses i Hukket, hvortil
Graabrødrestræde, oprindelig Indkørslen til Klostret, fører. I umiddelbar Nærhed af