24 / 208
15
sin Søn en Lykke, han ikke selv har kunnet naa.
»D ig m it
H a a b
/«
Og det Haab beskæmmede ikke.
F a d e r e n .
P r æ s t e n P e d e r D a l h o f f ,
til hvis Livsskildring vi nu gaar
over, synes at være bleven set paa med ubetinget Højagtelse
af sine Børn, sine Sognebørn og alle andre, som kendte noget
til ham. Der har vist ingen »indvendig Opposition« været
mod den hædrende Ligtale, Provsten, Hr. Steenstrup, holdt
over ham den 23. August 1827. Hans Livs Gang og hans Hjer
tes Lyst har da ogsaa kunnet følges ad; den »hæderlige Ærger
righed«, hans Studenter-Testimonium nævner som en Spore
for hans Flid, er i det hele bleven tilfredsstillet eller, i Tilfælde,
overvundet af vigtigere Hensyn. Provsteværdigheden skal have
været ham tilbudt, ogsaa en kjøbenhavnsk Prædikestol (Hol
mens Kirke?), men han afslog haade det ene og det andet. Et
lykkeligt Liv uden Bitterhed, en harmonisk Personlighed uden
Pletter er det Menneskebillede, der stilles frem for os i ham.
P e d e r D a lh o f f
var født i Hverringe Degnebolig den 8de
Juni 1757. Aaret før var der død en ældre Broder af ham med
samme Navn, 3V2 Aar gammel, om hvem Faderen fortæller:
»Dette Barn kunde i sit 4de Aar gøre fornøjelig Rede for Ind-
holden af Luthers Catechismi 5 Parter og kunde over 500 latin
ske Gloser, før han havde fyldt sit 3die Aar, og det uden at
kende et Bogstav.« Selv Præsten græd ved dette fremmelige
Barns Begravelse, og det faldt da den Tid naturligt, at baade
Drengen og Bedstefaderen opkaldtes i den næst fødte Dreng.
Man skulde dog ikke have noget af at efterligne Etatsraad
Rothe paa Urup, der opkaldte nogle af sine mange Børn »efter
de gamle danske Skjoldungers Konger og Dronninger, f. Eks.
Waldemar, Dannebod o. s. v.« — Den nye Peder Dalhoff kom,
uden
s a a
mærkelig Fremgang, dog godt med, især da han fik
3 Aars Information af (dav. Kand., senere Sognepræst og Provst)
Hans Frederik Piesner i Raarup Præstegaard. Derefter kom
han 14 Aar gammel i den lærde Skole i Frederiksborg, hvor
han »havde alting frit i Huset hos sin Faders Morbroder«,