13
Provst Gutfeld i Bevtofte, ud paa en Rejse, der kostede ham
hans gode Nattesøvn to Nætter i Træk, og siger derom: at se
ham var mig »mere rørende, end jeg vilde være bekendt«. Og-
saa fromme Udtalelser forekommer, om hvis Oprigtighed man
ingensomhelst Grund har til at tvivle. Da hans ældste Søn er
bleven Hører i Vordingborg, skriver han: »Mere hidhenhørende
veed jeg ikke, og meget mere faar jeg vel heller ikke at vide;
thi det lakker ad Aften. Ja! Gud ske Lov for sin Naade!«
Med sin første Hustru, Anna Margrete Brangstrup, der døde
Juledag 1787, havde han faaet 7 Børn, hvoraf dog kun de 3
overlevede Moderen, nemlig Anne Regine, født 1755,
P e d e r
,
f. 8. Juni 1757, og Nicolai Wandall, f. 1764. Allerede 13. Novbr.
1788 blev han, nu 63 Aar gammel, igen trolovet og paafølgende
16. Januar gift med den 25aarige Kirstine Rasmusdatter Møller
fra Ashoved Mølle ved Palsgaard, som i 8 Aar havde tjent hos
Enkeprovstinde Piesner i Raarup. Mellemtiden mellem de to
Ægteskaber synes ikke at have været heldig. Hans Datter tog
fra ham for at tjene i Præstegaarden, efter at have nødt ham,
ved Trusel om Præstens Vrede, til skriftligt at give sit Minde
dertil. Hvilken af de to Ting, Datterens Flytning og hans andet
Ægteskab, der var Aarsag, og hvilken der var Virkning, faar
vi ingen Oplysning om; kun at han har maattet gøre et fore
løbigt Skifte, hvorved hun efter hans Opgivende blev dobbelt
saa rig som han. Det blev heller ikke hende, men den ældste
Søns Kæreste, der kom til at holde den lille Pige, som hans
anden Hustru skænkede ham i 1791, over Daaben. Der var 17
til Bords, 10 til Offers. Denne Daabsfest blev vel nok det sidste
Gæstebud, den aldrende Degn kom til at holde; han døde 12.
Febr. 1792. Med Præsten har han vel for længe siden været
forsonet, siden dennes Datter samme Gang stod Fadder til
hans Barn. Ogsaa hans egen voksne Datter ses at være kom
met til ham sammen med den yngste Broder allerede Aaret
før, om end deres Besøg kun varede et Par Uger; »de hastede
for at se Kronprinsens og hans Gemals Indtog den 14de Sept.«
Men ved Skiftet efter hans Død, da alle tre Børn af første Ægte
skab til Fordel for deres Stifmoder og hendes lille Datter fra
sagde sig deres Arv, erklærede Anna Regina ganske særligt,
»at hun i Betragtning af hendes salig Faders udviste særdeles