25 / 208
16
den nu gamle Peter Schæfer (eller Schæffer, som Navnet ogsaa
skrives). 1776 dimitterede Rektor Benzon ham til Universitetet
med godt Vidnesbyrd. Foruden første Eksamen umiddelbart
efter og fiolosofisk Eksamen næste Aar tog han 1780 den større
filologiske Eksamen med laud. og 1782 den theologiske med
haud.1). At have begge disse Prøver var heller ikke dengang
almindeligt, men at han tog den filologiske Prøve først og med
bedst Karakter peger vel ogsaa i Retning af, hvor hans sær
lige Dygtighed laa, nemlig i
L a tin e n .
Han blev og forblev til
sin Død en af den Tids ypperste latinske Digtere, især berøm
met for et stort Festdigt, Garmen seculare, udgivet 1817 til
Minde om Reformationens Begyndelse 31. Oktober 1517. Men
ogsaa ellers gav han sine Bidrag med til Jubilæumsfester o. lign.
ved Æresdigte paa Latin i Adresseavisen, ligesom han ogsaa
skiftede latinske Rimbreve med sin ypperste Konkurrent paa
dette Omraade, hans Ven og Nabopræst Bierring. »Laus ta-
bacci«, Tobakkens Pris, viser ham som en Efterfølger af sin
Fader, om end næppe i udskejende Grad, ligesom han, paa
det eneste Billede, vi ejer af ham, en Silhuet, ses med Mer
skumspiben i Mund og Haand. — Den stadige Syslen med det
latinske Sprog har dog aabenbart ikke, som det nok kunde,
ført ham ind paa noget kunstlet og eftergjort i Tale og Skrift;
derom bærer de Brudstykker af hans Breve, som her skal med
deles, tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Han forstod at lukke Latinen
inde, naar han ikke mere havde Brug for den, og være dansk
og tale dansk mellem Danske.
Man kunde spørge, hvorledes den fattige Degns Søn kunde
faa Raad til saa vidtgaaende Studier. Familie-Forbindelsen med
Frederiksborg, der skaffede ham fast Ophold der, førte ogsaa
Studenten til privilegeret femaarigt Ophold paa Regensen, og
dette atter til Borchs Kollegium (1782-—84). En anden Frænde,
selve Statsminister Guldberg, hvis Moder var Søskendebarn til
hans Moder, har ogsaa, skriver hans Fader, »i flere Aar bevist
min Søn meget godt, mest af Arve-Prinsens particulære Kasse«.
1784 i Efteraaret blev han »Hører« i Vordingborg. »I ham var
Skolen«, hedder det i en samtidig Meddelelse, »saa heldig at
*) Ved den hom iletiske Prøve (Prædiken) fik han dog laud.