19 / 208
10
dersom han havde villet ægte en tyk Enke med tre lange Døtre.
Da han senere fik Degnekald, var det dog sin Formands
D a tte r ,
Ane Margrethe Brangstrup, han fik, kun 5 Aar ældre end han
selv, han 25, hun 30; saa det kunde jo bedre gaa. Hans Maal
havde dog ligget højere, til at blive Præst. Sammen med en
Ven holdt han for dennes Fader Ugedagsprædiken en Onsdag,
hver i sin Kirke. Til Løn fik de en Dukat at drikke op i Kjøge,
og det gjorde de saa grundigt, a t— som han ærligt bekender —
»vi blev fulde, og jeg faldt af Hesten i et Morads«. En Del af
Skammen derfor kommer vel egenlig paa Præsten, som lod to
saa unge og letsindige Mennesker bestige en Prædikestol og
siden gav dem en saa fristende Belønning derfor. Maaske var
det af lignende Art, da han for en anden Kammerats Skyld
nær var »kommet i stor Ulejlighed, dersom ikke Professor Bloch
havde været en caut (varsom) og god Mand«. Derimod var
det af en anden mindre tilregnelig Grund, Præsten ved Hellig-
aandskirken 1746 ikke vilde lade ham prædike for sig en Fre
dag: »Min Søn, 1 er saa lille, I kan intet se over Prædike-Stolen«.
»Dog hørte han mig siden samme Aar til en Skrifte-Prædiken,
da han tilstod mig, at baade jeg og min Røst var høj nok. NB.
Jeg stod paa en Skammel.«
Lykkeligvis var det ikke ham, men en anden, om hvem det
blev sagt, at »han præfererede en nøgen Krop for en tør Hals«,
og ofte lod sig nøje med en halv Pot dansk Brændevin for at
levere en latinsk Disputats fra sin Fabrik. Derimod tilstaar
han, at han valgte en Professor Møllmann til sin Privatpræ-
ceptor, fordi han var »den største Tobakssmøger«; kun om een
vidste han, at han brugte kortere Tobakspibe end Prof. M. og
han selv! Hvorledes han kunde have Raad til den megen Rygen,
begriber man ikke, medmindre han præfererede Røg for Mad.
Han blev tilsidesat for en anden, da han som privilegeret Fre-
deriksborgianer søgte Regensen, fordi, som vedkommende Pro
fessor sagde ham,
h a n
bedst kunde taale Fattigdom, da han
altid havde været vant til den, medens hans Medansøger nylig
havde mistet sin Fader (»N.B: efter hvilken han arvede 3000
Rdl.!«). Derimod skriver han om Professor Kali: »Denne smuk
keste og anseligste af alle Professorerne i min Tid har for et
godt Ord og uden Betaling gjort mig en Tjeneste ved exam.