16 / 208
7
gen af sin Levetid, flyttede hun efter Mandens Død til Frede
riksborg, hvor hun fandt nødtørftig Støtte først hos sin Fader,
den gamle Stutemester Schæfer og derpaa af sin Broder Over
berider Peder Schæfer, der siden fik sin Faders Embede ved
Stuteriet. Nej, Aarsagen dertil maa vel søges i den Blanding af
Uheld, Selvskyld og Forurettelse, der kan avle mest Bitterhed
i et Sind, især naar Virkningen deraf ses som et væsenlig for
spildt Liv. Thi en Degn dengang var hverken Fugl eller Fisk.
Flan hørte til Gejstligheden og var dog ikke ordineret, havde
ingen Bet til at prædike, uden Præsten bad ham derom; men
han var heller ikke egenlig Lærer, endskønt han var Kirke
sanger. Det var ikke vanskeligt for en Holberg at karikere ham
i Per Degn, der har saa god Tid til at gaa om og snapse hos
Bønderne, medens han holder dem nede med sine latinske Brok
ker og egenlig kun interesserer sig for at »forbedre Kaldet«.
At Herlov Dalhoff ikke fattedes Begreb, mærkedes klart
nok paa, hvad han siden har skrevet. Hans hurtige og ofte
hvasse Vid har sikkert allerede ytret sig mellem Kammeraterne
i Frederiksborg Skole. Hans Sangstemme skaffede ham Plads
som »2den Discantist« ved Opførelsen af latinske Sange i Slots
kirken paa de store Helligaftener; — til daglig Brug ledede han
Sangen, og det morede ham at udvide sine Sprogkundskaber,
naar han hentede Salmenumrene hos den tyske Slotspræst. Et
godt Bryst viste han ogsaa, da han rendte omkap med Geheime-
raad Fr. Grams seks Hopper fra Frederiksborg til Fredensborg,
og de ikke kunde løbe fra ham, skønt Geheimeraaden flere
Gange gav Ordre ud af Karethen, at Kusken skulde køre til.
Han fik da, sammen med et bebrejdende Ord, en Dukat i Præ
mie, hvad han ogsaa opnaaede af den samme Haand en anden
Gang ved i en halv Time at »kujonere en gal og mandholm1)
Tyr, som ingen turde komme nær«; han holdt den i Halen
og slap ikke Grebet, trods alt hvad den løb og sprang og snur
rede rundt. Meningen med hint Kapløb var, at den fornemme
og formaaende Mand »skulde recommandere mig til kongelig
Løber« — et underligt Maal for en Latinskolediscipel, skulde
man synes. Men Forklaringen udebliver ikke: »Man tvang
x) Eller mandolm , saa rasende, at den bliver farlig for Mennesker.