465 / 581
50
nu skal jeg1 begynde! Og veed du hvad? for at der Intet skal
være, som kan holde mig, saa lad Svaret herpaa gaae til Ribe,
det er det Klogeste! — Jeg har faaet venlige Hilsener fra
Collin.
Du skulde baresten see mit Logie! Sovekammer og stor
Sal og Sølvskaal til at have Sukker i, men — en Vandka
raffel? Nei derpaa er ei at tænke! E n styg sort Olflaske
gj emmer det kjære Vand.
I Gaar var jeg, som sagt, i Hald ; Frue Bruun, Datter af
Stiftamtmanden, gift
med Assessor Bruun, Ejeren af Asm ild K lo
ster, havde talt omat kjøre med,
men hendes Vogn kom ei.
V i toge altsaa afsted, Baron Dirckinck (Søofficeren) og jeg i
Stiftamtmandens Vogn. Da vi vare derude og havde beseet
Ruinerne, kommer ogsaa F ru Bruuns Vogn. Hun var blevet for
sinket; men alligevel, da hun var bange for, at vi ei skulde
faae Thee, saafremt Moltkes ei var hjemme (og det var Tilfæ l
det) kjørte hun den M iil for at have den Fornøyelse at lave
Thee til os. — Hvad sige I sjællandske Damer dertil?
6.
Ribe den 15. Septbr. 1830.
Jeg forlod V ib o r g den 10de September om Aftenen
Klokken 7 og ankom til Skive mellem Klokken 10 og 11.
Den følgende Dag tog jeg op i S a l l i n g L a n d til Oddense
(udtales her Voddense) for at see nogle gamle Malerier paa
Hvælvingen, og vendte samme Eftermiddag tilbage til Skive.
Det havde rigtignok været min Agt at gaa til Herregaarden
Spøtterup, til hvis Ejer jeg var addresseret fra Viborg, men
det slette Veir, en Febergysen og en Hovedpine, som overfaldt
mig i Oddense og som lode mig befrygte et ITæmorrhoidal-An-
fald, og endelig de slette Veje, min Ivudskes Langsomhed og
Uvisheden om Touren til Spøtterup vilde lønne sig, A lt dette