471 / 581
5G
jeg dog skrive et Par Ord. — Her har været fornemme Frem
mede, Oberst Koclien, Major Lasoime, Amtmanden fra Haders
leben, og derfor gav Amtmanden her et stort Selskab, som
jeg ogsaa bivaanede.
Det gik gallant t i l , thi Grevinde Spon-
neck (en fød Trøyel), er en god Værtinde; (forresten meget
pretensionsløs).
Sølvterrin paa Bordet; net Desertservice af
Sølv, god V iin ; ei for mange og udsøgte Retter og et ret
muntert Bordselskab gjorde denne Middag og Aften ret be
hagelig.
I Tirsdags var der Examenshøytidelighed i Skolen;
E n smuk Sang af Rectoren blev slet udført af Eleverne; Adler
holdt en Tale om Historiens Nytte for den Studerende, der
var meget passende til Stedet og Tilhørerne.
I Onsdags
gjorde jeg en interessant Excurs til Hunderup og Jernved. I
Fredags hos Amtmandens til ovennævnte Gilde. — Men alle
disse Adspredelser — Excursen var rigtig nok nødvendig —
vilde dog ei have hindret mig fra at blive færdig med mit Ar-
beide her, naar de kortere Dage og slet Veir ei langt mere
havde sinket mig.
Imidlertid maa jeg ikke klage.
Ribe
Domkirke er en liøyst mærkelig Bygning, og jeg lærer meget
ved den. Ja jeg vilde ikke allene ikke klage, jeg vilde juble, naar
jeg, som Adler, kunde begynde for Alvor at sanke til Rede. — Han
finder sig meget godt i sin Forlovelsestilstand.
Hans Humør
er vistnok ei frit for stærke Anfald af Melancholie, men, som
det synes, opretholdt af en vis Livsphilosophie, der gjer ham
ret tilfreds med sin Stilling. — Han kjeder sig her, og jeg
troer lian har Ret dertil; thi Ribe er en kjedsommelig By.
Intet aandeligt L iv ! Slet intet! Dødere har jeg intetsteds fundet
det i aandelig Henseende, og nu ovenikjøbet den Stilhed i For
retningslivet, i Handel og Vandel! — Men Passagen gjennem
den gamle Port*), gjennem Store Gade, over Broerne forbi de
susende Møllehjul og op til Torvet, især en vindig Maaneskius
Aften, hvor den mægtige Domkirke øyeblikkelig kan fremtræde
*) Den nu nedrevne Nørre Port.