T A NG R E D I KØB E NH AV N
En Rossiniade
A F E R I K R A F N
Det hænder en sjælden gang, at man - så at sige på dato og
klokkeslet — kan fastsætte tidspunktet for en kunstners gennem
brud. Dette er tilfældet for komponisten Gioachino Rossini, idet
hans »stjernestund« (for at bruge et rammende udtryk af forfat
teren Stefan Zweig) indtraf på det berømte teater »La Fenice«
i Venedig den 6. februar 18 13 under opførelsen af hans melo-
dramme eroico »Tancredo« og på det tidspunkt af aftenen, da alt
sangerinden Adelaide Malanotte, der udførte helten Tancreds
rolle, sang sin indgangsarie »Di tanti palpiti«, den arie, som senere
skulle gå Europa rundt, næsten som en schlager.1
Rossini var i 18 12 som 20-årig kommet til Venedig og havde
på det folkelige teater »San Moise« haft vekslende held med nogle
mindre musikalske farcer. Ledelsen af »La Fenice« fik da ideen
til at engagere ham til for en sum af 500 frs. at skrive musikken
til en opera seria med premiere i karnevallet 18 13 . Tekstforfatteren,
Rossi, valgte som grundlag herfor Voltaires tragedie »Tancréde«,
som i øvrigt allerede året før med et godt resultat havde været
benyttet til opera. Voltaires tekst blev dog ikke fulgt slavisk, idet
tragedien i den nu foretagne bearbejdelse fik en lykkelig slutning.
Handlingen, der udspilledes i korstogstiden på Sicilien, berørte
sicilianernes frihedskamp mod saracenerne, og emnet var særdeles
populært i Venedig, der siden byens erobring i 1797 af Napoleon
havde været under et hårdt militært fremmedherredømme.
Efter at man i Italien var ophørt med at anvende kastrater i
141