144 / 211
E R I K R A F N
operaernes helteroller, var man gået over til at anvende altstemmer
i stedet, og ved denne lejlighed debuterede signorina Malanotte
i rollen som Tancred. Hun havde inden premieren gjort sine ret
tigheder som prima donna assoluta gældende og kasseret den arie,
hvormed hun skulle gøre sin entre. Rossini, der sagdes at være for
elsket i hende, havde føjet sig, og i sidste øjeblik skrev han den
arie, som skulle bringe ham berømmelsen. Det blev fortalt, at
arien blev komponeret, medens komponisten kogte sin middagsris,
altså i løbet af fire minutter.2
Kort før premieren havde Rossini haft en fiasko på »San Moise«
med en musikalsk farce »De to Bruschinoer«, og da han var bange
for, at hans tilsynekomst som dirigent ville foranledige en pibning
fra de letbevægelige venetianere, sneg han sig først på plads ved
klaveret under et fortissimo i ouverturen. Alt gik dog godt, og da
Tancred fra sit skib var gået i land på Siciliens kyst og havde
sunget recitativet: »Fædreland, o evigelskte Egne, jeg Eder glad
genskuer«, der fører over i arien »Di tanti palpiti« (Hulde Amor,
Du som tænder . . .),3 ville begejstringen ikke høre op, og da fore
stillingen var endt, hørte man snart operaens arier over hele Vene
dig, fra kanaler, pladser og stræder, ja endog i retskontorerne.
Rossini hvilede ikke på sine laurbær, og medens »Tancred« ba
nede sig vej ud over Europas operascener, komponerede han i tiden
indtil 1820 i alt 29 operaer, deriblandt »Italienerinden i Algier«
og »Barberen i Sevilla«.
Man må forbavses over »Tancred«s hurtige optagelse på de
fremmede operascener, når man tager de urolige politiske og øko
nomiske forhold i forbindelse med Napoleons genkomst og fald i
betragtning. Operaens vej mod nord forløb som følger: Miinchen
og Wien 18 16 , Dresden 18 17 , Frankfurt 18 18 , København 1820,
Berlin 1821 og endelig Paris 1822; i sidstnævnte by havde man
dog allerede i 18 19 opført »Barberen«. En mærkelig skæbne fulgte
142