E R I K R A F N
Huset Tilløb og, indstuderet under en
Sibonis
Anførsel, giøre ham
og Personalet Ære og Publicum Glæde«.
Bruun var imidlertid bange for, »at de lange og idelige Recitati
ver« skulle kede publikum, der ikke var i vane med at høre itali
ensk opera. Han bearbejdede derfor recitativerne »metrisk« og
lavede således operaen om til et syngestykke. På nøjagtig samme
måde gik det forresten ved den kongelige opera i Berlin, hvor
Sibonis derværende kollega, den italienske komponist Spontini og
så måtte lave operaen til syngestykke for at få den til at glide ned
hos de nationalistiske tilhængere af den tyske romantik.10
Premieren i København skulle finde sted på dronningens fødsels
dag den 30. oktober 1820, og da man mente, at det muligt ville
støde majestæterne, at helterollen blev udført af en kvinde, trans
ponerede man uden videre partiet ned, således at det kunne ud
føres af en bas (Giovanni Cetti). Dette havde dog en komisk virk
ning, idet partiet derved kom i kontrast til en anden rolle, nemlig
heltens gamle fader, der var et tenorparti, udført af J. C. Ryge.
Alt i alt blev operaen godt modtaget af publikum; kongeparrets
tilstedeværelse og den omstændighed, at det var dronningens fød
selsdag, bevirkede vel også, at de demonstrationer fra Schall-til-
hængere mod Siboni i form af pibekoncerter, der senere skulle
blive så almindelige, helt udeblev. Hertil kom, at publikum fandt
behag i de iørefaldende melodier, samt at den kvindelige hoved
rolle blev udført meget yndigt af jomfru Løffler. Operaen holdt
sig da også på repertoiret til 1830 og blev spillet i alt 29 gange.
København havde på dette tidspunkt kun een egentlig musik
anmelder, nemlig »recensenten« H. C. G. Proft,11 der vel kan
kaldes Danmarks første musikanmelder. Han var ikke synderlig
anset på bjerget og skrev sine anmeldelser i nogle mindre, æsteti
ske tidsskriftfer samt bladet »Dagen«. Han havde det uheld, at
hans kritiske principper irriterede Heiberg; han døde ret ung i
146