151 / 211
T A N C R E D I K Ø B E N H A V N
ikke alene uophørlig Trompeter knalde og Pavker tordne, men
desuden bedøves man i den Grad af store og smaa Trommer, Bæk
kener, Triangler etc., at man maa udraabe med den Mand, der
netop forlod en saadan Opera, da Tappenstregen mødte ham paa
Gaden: Gud ske lov, at jeg engang igjen hører blid Musik! Under
mit Ophold her har man kun en eneste Gang givet en Mozartsk
Opera, nemlig »Tryllefløjten«. Huset var tomt, og der blev kun
applauderet, naar en og anden Sanger eller Sangerinde vanzirede
Mozarts ædle Melodier med Rossiniske Rulader. Heraf fremgaar
det vel tydeligt, at der her for Tiden just ikke hersker den bedste
Smag i Musiken«.
Senere lod han sig dog som sagt påvirke, og da han i 1824 skulle
have premiere på sin opera »Lulu«, blev der udspredt det rygte,
at operaen var en »Rossiniade«; da Kuhlau skulle gå ind i teatret,
fik han tilbudt en billet af en billetsjover med den opmuntrende
bemærkning, at der skulle pibes. Det gik nu ikke så galt, og ope
raen blev et godt kassestykke.16
Også Oehlenschlåger tog del i debatten omkring Tancredo.
Digteren var ikke uden musikalske forudsætninger, idet hans fader
var organist ved Frederiksberg Kirke. Hans smag gik i den tyske
retning, og han satte stor pris på Johan Sebastian Bachs værker,
ligesom han var velfunderet i teorien med sit kendskab til Kirnber-
gers generalbaslære.17 Han blev på en særlig måde part i sagen
ved at oversætte librettoen til operaen »Jægerbruden«, der var
komponeret af C. M. von Weber, et af antirossinisternes forbille
der. Ouverturen til »Jægerbruden« eller »Friskytten«, som den
da hed, blev uropført i København ved en koncert på Det konge
lige teater den 8. oktober 1820, altså kort før »Tancredo«s pre
miere; komponisten var selv solist ved koncerten, og han blev så
begejstret over kapellets udførelse af ouverturen, at han forærede
teatret partituret. Oehlenschlåger tog hurtigt fat på oversættelsen,
149