156 / 211
E R I K R A F N
sikbilag, de såkaldte Intelligentz-
blätter.
I nr. 5 fra 3. februar 1820
havde Rossini skrevet en selvbio
grafi, som Proft benyttede som
kilde.
Da »Barberen« havde premiere
i Paris 18 19 , gav tidsskriftet en
sønderlemmende anmeldelse, og i
nr. 20 fra 1823 optog det et anti-
rossinimanifest udfærdiget af kom
ponisten Ludwig Spohr, som er
klærede al italiensk opera krig på
liv og død.
13. Thomas Overskou: Den danske
Skueplads, 4. del, s. 639-40.
14. Citeret efter Carl Thrane: Danske
Komponister, København 1875, s.
3 2
.
15. Brevet er i sin helhed citeret i
Thranes Danske Komponister, s.
153. Anekdoten om manden og
vagtparaden er en vandrehistorie:
i 2det brev fra Berlin den 16.
marts 1822 har Heinrich Heine
den selv samme historie (se H.
Heine: Sämtliche Werke, Taschen
buchausgabe ved H. Kaufmann,
München 1964, bind 6, s. 150 f.).
Anekdoten er her overført på
Spontinis musik. Heine var i øv
rigt Rossinitilhænger, og han men
te, at de af hans landsmænd, som
ikke kunne lide Rossini, burde
straffes med i det næste liv i evig
heden at høre Johan Sebastian
Bachs fugaer, se Reisebilder I II,
Reise von München nach Genua,
kapitel X IX (Sämtliche Werke,
bind 5, s. 207 f.) .
16. Thrane: Danske Komponister, s.
1 1 7
.
17. Adam Oehlenschläger: Erindrin
ger, København 1850 -51, 4. bind,
s. 36-44.
18. Oehlenschlägers Digterværker og
Prosaiske
Skrifter,
København
1852, bind 2 1, s. 208-12.
19. Oehlenschlägers Erindringer, bind
4
-j s. 4o•
20. I 1825 kom et italiensk operasel
skab til New York bl.a. med Ros
sinis ven, sangeren Manuel Garcia
og hans datter sangerinden Maria
Malibran. Man opførte først »Bar
beren« og dernæst Mozarts »Don
Juan«. Forestillingerne var arran
geret af Mozarts gamle librettist
Lorenzo da Ponte, der var havnet
som boghandler i denne by. Fore
stillingerne gjorde stor lykke, men
der opstod en hidsig strid mellem
de tyske og italienske indvandrere,
som hver for sig holdt på sin
blandt de to komponister. Uanset
sin egen fortid holdt da Ponte på
Rossini, som han dog mente havde
fortjent en bedre librettist. Se
herom i Lorenzo da Pontes me
moirer i Hasselbalchs kulturbi
bliotek, bind 148, s. 57.
154