![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0154.jpg)
t
Hans tilhængere kaldte sig med en pudsig blanding af fransk og
italiensk »Les dilettanti«. Digteren Johan Ludvig Heiberg opholdt
sig i Paris i årene 1819-22, og han har her kunnet iagttage hele
denne tummel på nærmeste hold. I 1825 kom han til København,
og den 22. april 1826 havde hans vaudeville »Aprilsnarrene« pre
miere. I dennes 12. scene er man ved at planlægge den musikalske
underholdning ved skolebestyrer, fru Bittermandels fødselsdagssel
skab, og i denne muntre parodi på programmet i et musikalsk
aftenselskab finder man også Tancred-arien »Di tanti palpiti di
tante pene« gengivet af den tyske »Avanturier« Simon som: »Din
Tante tæl til ti, din Tante Lene«, en spøg som nok har gjort stor
lykke.
V i kan vist her lade tæppet falde for den heroiske Tancredo.
Spørger man imidlertid om grunden til denne sene »fremkaldelse«,
kan der med en vis ret henvises til operaens betydning som grund
lag for Rossinis europæiske berømmelse og til, at disse små glimt
af den hjemlige debat om operaen kan vise, at 1820ernes Køben
havn med hensyn til de samtidige internationale musikalske strøm
ninger var »med på noderne«.
E R I K R A F N
152
(