101 / 557
90
R. Berg
Det er ikke noget stort Tal, men dog sikkert betyde
ligt større, end nogen anden sam tidig dansk Købstad
h a r haft.
Hvad h a r de gamle Københavnere levet af? Derom
fortæ ller Jordebogen og øvrige bevarede Aktstykker os
ikke ret meget. Man finder mæ rkeligt nok kun 60 H a an d -
værkere, nemlig 24 Skomagere, 3 Smede, 2 Sporesmede,
7 Skræddere, 1 Sadelmager, 1 Rebslager, 15 Bagere, 1
Dynemager, 1 Bødker, 1 Guldsmed, 2 Møllere, 1 Lappe-
skom ager og 1 Maler, en Fagfordeling, der ikke tyder
p aa nogen stor Udvikling af Næringslivet. Guldsmeden
er den eneste Luk su shaandvæ rker b land t dem. Desuden
fo rekomm er 2 K ræmmere og 1 B adstuem and og saa den
uundvæ rlige Bøddel.
Men Resten? Hvad h a r de givet sig a f med? Det er
umuligt, at de alle k an have været optaget af at handle.
En Del kan have beskæftiget sig med Landbrug, men
der er iøvrigt P lads fo r alle mulige Gisninger. Forholdet
mellem Jordebogens Gaarde mod det, den kalder Terræ ,
c. 150 mod henved 400, sjmes at tyde paa, at de m indre
velhavende h a r været i F lertal, og at H aandvæ rkerne h a r
h ø rt til disse, k an m an gaa ud fra som givet, ellers var
den kendte Bestemmelse fra 1422 om, at ingen Haand-
væ rker kunde faa Sæde i Byens Raad, næppe bleven u d
stedt. H aandvæ rkerne h a r hø rt til de sekundæ re Lag i
Byen, dem, der forholdsvis senest er indvandret. Køb
m and sstanden h a r udg jo rt den førende Klasse og sikkert
ejet de største Gaarde og Grunde.
Men i det hele er Væksten af Indbyggertallet sket ved
Indvand ring . Der nævnes i Jordebogen ikke faa tyske
Navne, der tyder paa, at København allerede da h a r
d raget Opmæ rksomheden hen paa sig hinsides Østersøen
som en P lads i Opkomst. S tø rsteparten af Navnene er
dog danske, men ogsaa de vidner om Indvand ring fra
næ r og fjærn.