106 / 557
Den gamle Københavner
95
Paa anden Maade er det vanskeligt at fo rk lare den
seje Modstand, hvormed ethvert Forsøg paa at gennem
føre Reformer i Byens Liv mødtes, og den afgjorte Uvilje,
hvorm ed ethvert nyt og frisk t Initiativ blev modtaget.
Navnlig ser m an det tydeligt paa alle de Om raader, der
krævede Medvirkning af Enkeltm and for at naa et Resul
tat. F. Eks. Forbedring af Gadernes Tilstand. Da Bro
lægning blev paabud t i det 16. Aarhundrede, men hver
skulde sørge for sit Gadestykke, kan m an forstaa, at det
blev derefter. Der klagedes ideligt over Huller i Vej
banen. Men Ujævnheden var ikke det værste, ti ud fra
alle Huse og Gaarde flød alle mulige Vædsker fra Hus
holdningen og det, som værre var, og det var en fast
Regel, at Beboerne kastede alt ud paa Gaden, hvad de
ikke brød sig om at gemme hjemme. Gaden var et Ingen
mandsland, hvor alle havde lige Ret.
Fo ro rdn inger h jalp intet; ingen rettede sig efter dem.
Man kan følge Øvrighedens Kamp for Gadernes Orden
og Renlighed flere A arhund reder igennem. I Kristoffer
af Bayerns S tadsret af 1443 befaledes det, at ingen U ren
lighed m aatte henligge p aa Gaderne mere end tre Dage,
og at ingen m aatte have sit »hemmelige Hus« næ rm ere
end en Alen ved Gaden. Dette var im idlertid et Ideal,
som var alt for hø jt til nogensinde at blive naaet; ti 1518
er m an ikke naaet længer, end at det paalægges Vogn-
mændene hver F redag at holde saa mange Vogne i hver
Gade, som Behov gøres at age Møg af By, hvor det ligger
til Hobe skuffet paa Gaden. Naar det endda var bleven
naaet, men 1581 m aa det paalægges Husejerne hver L ø r
dag Aften i det m indste at lade udage for deres Dør,
»hvis Skarn der er at udage og ikke lægge det i Hobetal
p aa Gaden eller op til deres Huse eller føre det mod Vol
dene at lægge det«.
Den samme Kamp føres for Forbedring af Brolægnin
gen. 1567 hedder det, at der »findes overmaade stor Uskik-
kelighed med Gader og Rendestene, saa at de ere saa