112 / 557
Den gamle Københavner
101
selv tage Del i hver eneste Gren af sin V irksomhed. Han
drog selv p aa L ang fart med sine Skuder, kørte ofte selv
p aa Landet og til M arkeder med sine Varer. Om Regn
skabsvæsen var der sjældent Tale; n a a r det kom højt,
kun en Kassekladde, der endda ikke kunde opsummeres.
Købmanden m aatte have det hele i Hovedet. Selv i store
V irksomheder gik alt p aa bedste Beskub. E t Eksempel
er K jøbenhavns Bys Regnskabs- og Kassevæsen. Det var
Kæmnerne, der modtog Byens Indtægter og udbetalte
Udgifter. Men ved Siden he ra f kunde hver enkelt Borg
m ester og R aadm and have en Særbeholdning at raade
over. Solgtes der f. Eks. en af Byens Jo rder, tog vedkom
m ende R aadm and mod Pengene og afho ldt som Regel
deraf Sæ rudgifter for Arbejder, det var overdraget ham
at passe. En Gang
0111
Aaret samledes m an saa med
nogle udvalgte Borgere, hvo r der blev gjort Regnskab,
rimeligvis m est mundtligt, under den Form , at der blev
sagt, saa meget er der gaaet ind og saa meget ud. Ofte
var der Underskud, som den paagældende Raadsperson
havde lagt ud af sin egen Lomme, m en lige saa tit var
der Penge tilovers, som vedkommende beholdt, og som
det kunde tage Aar at faa ind i Byens Kasse.
At der h a r fundet Svig Sted, er der ingen Grund til
at tro; m an v a r kun uvan t med Regnskabsvæsen. Det
g jaldt Blot
0111
at have de kon tan te Penge i Kassen, saa
kunde m an se, hvad m an havde at raade over. Fo r Køb
mændenes Vedkommende blev Overskudet mest sat i
faste Ejendomme, og dem var det da ogsaa, der opførte
de største og smukkeste Bygninger; overmaade meget gik
ogsaa med til Luksus, fordi de rige Købmænd ikke vilde
staa tilbage fo r Adelen, hvem ikke faa ydede Laan.
Det er da ogsaa b land t Købmændene, vi m aa søge de
førende i Byens Sager, og det er mellem dem, vi træ ffer
de fø rste F rem sk rid tsmænd med et helt nyt Syn paa
Land og Folk. B landt dem fand t Christian II den bedste
KØBENHAVNS
KOMNIUNEBIBLIOTEKER
Ur'KBH