118 / 557
Den gamle Københavner
107
lede, der her oprulles fo r os. Man h a r staaet ganske
hjælpeløs overfor Ondet, fordi m an ikke kendte dets
Aarsager. F o r en stor Del var det Landbrugets Over
skudsbefolkning, der søgte til Byen, den Gang som nu;
men da de fleste Adgange til E rhverv var lukkede, var
kun Betleriet aabent. Man levede som i en Æske med
Laag over, og det var umuligt at slippe ud. I hvert Fald
kun ren t undtagelsesvis. Fattig folk var Fattigfolk, og
Ondet varede A arhund reder igennem. Særlig under Tre-
diveaarskrigen h a r det været slemt. 1625 klager Magi
straten over, »at mange fremmede Nationers Folk, som
sig hid til Byen for Arbejds Skyld have indviklet, op
fylde Byen med Børn, Betlere og P rakkere, foruden
Landsens Indfødning, som sig i Hobetal hid begive og
ikke letteligen igen kunne udryddes . . . .«
Aaret forud, 1624, læser vi i In struk sen fo r Brofogden:
»Eftersom Aar efter andet hid til Byen ankomm e mange
fremmede Folk, som ikke have Pas eller Bevisning om
deres Id ræ t og Herkom st, men hver sin Lejlighed og
gode Tykke, foruden Øvrigheds Forlov og Vidskab, søge
hemmelige Logering og Herberg inden og uden Portene,
udi Vinkel og Vraaer, hvo r dennem bedst bekvemmer, og
n a a r de siden opsøges eller anmodes om deres V ilkaar
at vide, undskylde de dennem, en P a rt at have været
F iskerkarle, en Del af takkede Baadsmænd eller T jeneste
folk, og i and re Maader dennem erklæ rer, og siden føre
her i Byen et letfærdigt og løsagtigt Levned, Gud til
Fo rtørnelse og Menneskene til Forargelse. Naar da nogen
ærlige Folk haver Pligtsfolk udi Arbejde Behov, forbinde
de dennem tilsammen, hvor høj og sto r Dagløn de ville
have og saaledes med deres skalkagtige P aafund intet
ville gøre, uden dennem gives 2 eller 3 dobbelt Løn og
fast mere, end de kunne fortjene. Vil m an vide, hvo rfra
de ere komne og hvor længe de her i Byen været haver,
lyve de Folkene fore og sige sig at have arbejdet her i