115 / 557
104
R. Berg
refo rm er ilden Bund i det virkelige Liv paa F o rh aa n d er
dødsdømte.
Vil m an til fulde fo rstaa hele denne jævne Mellem
stands Livssyn, m aa m an kaste et Blik ind i de sm aa
Boder og Værksteder, hvo r der arbejdedes h a a rd t fra Mor
gen til Aften, m en hvo r m an havde sin faste Kunde-
kres, som m an tilfredsstillede, og som gav en det dag
lige Brød.
At hele det overleverede Syn fastholdtes indenfor disse
Krese og formede den sm aaborgerlige Betragtning, der
løb ud i O rdsproget: »Skomager bliv ved din Læst«, er
forstaaeligt, og saa længe de udgjorde det solide F lertal
i Københavns Befolkning, kunde der ikke tænkes paa
nogen Æ ndring i det tilvante. Hvis m an kan gaa ud
fra det Mandtal, der optoges ved Belejringen 1659, u d
gjorde det jævne Borgerskab, H andlende og Haandvæ r-
kere, c. 26 pCt. af Befolkningen (deraf H aandvæ rkerne
alene c. 20 pCt.), S tudenterne 14 pCt., Embedsmænd og
Officerer 12,5 pCt., E n k e r c. 6 pCt. Da de studerende
og deres Lærere, Embedsmænd og O fficerer ikke kan
henregnes til det egentlige Borgerskab, lige saa lidt som
Hoffets Personale, der udg jo rde c. 3 pCt., er der næppe
Tvivl om, hvor Tyngdepunk tet laa. Arbejdsmænd, Sø-
mænd o. lign. n a a r op til c. 5 pCt. Men saa er der en
meget stor Gruppe paa 17,5 pCt., der er opgivet uden E r
hverv, og b land t disse træ ffe r vi sikkert en stor Del af
de Smaaeksistenser, Høkere, Ø lhandlere, Væ rtshusholdere
o. s. v., der -lige fra meget tidlig T id h a r dannet en stor
Del af Befolkningen, socialt seet h a r udg jo rt dens P ro le
tariat, men som ubetinget m aa regnes med, n aa r m an
vil danne sig et rigtigt Billede af Indbyggerskarens Sam
mensæ tning1). Hertil komm er saa den store Mængde
*) Hvis man kan gaa ud fra Navnenes Form, synes henved 36 pCt.
af Indbyggerne paa dette Tidspunkt at være af fremmed Afstamning,
et Vidnesbyrd i saa Fald om den store Indvandring, der har fundet
Sted til København.