113 / 557
102
R. Berg
f
Støtte for sine Reformforsøg, og det er ogsaa dem, der
fø rer an i Reformationstiden paa luthersk Side, radikale
som de var i Sind og Skind. Personligheder som Albert
van Goch, Jørgen Kok, Ambrosius Bogbinder m. fl. hø rer
denne nye Type til. S torkøbm anden er ved at vokse frem
ovenpaa den gammeldags Kræmmer. I det 16. og 17.
A arhundrede op træder en hel Række Købmænd af denne
Art, og dem er det, der grundlægger København som
Handelsby, efter at Hansestædernes Magt var knækket.
At de ogsaa h a r ind lad t sig p aa Spekulation, kan man
skønne af Udtrykkene i Christian I I ’s verdslige Lov,
hvori det hedder, »at de bedste og fornum stigste Borgere
kost dem tilhobe udi hver Købstad og opkøbe alle Varer,
den fattige menige Mand til Forprang«.
Marcus Hess er Typen paa den Art Købmænd. Han
h and le r med alt muligt, fa re r med sine egne arm erede
Skibe p aa alle Have. Han laaner Penge ud til Kongen,
h a r store E jendomm e i Byen, lever p aa en stor Fod.
Særlig under Syvaarskrigen 1563— 1570 h a r Hess gjort
store Fo rretn inger. At h an ogsaa h a r løbet en betydelig
Risiko, seer m an af, at Kongen 1580 giver ham Henstand
med et Tilgodehavende, han havde hos Hess, p aa Grund
af »stor Bekostning, han paa han s Skibs Bygning og
Udredning haver anvendt og adskillige overfaldendes
Skade, h an lidt haver, saa og fo r han endnu altsamm en
Vare ikke udi Pendinge haver kunn et forvende«.
I fa a Ord er h e r en S torkøbm ands Situation under
vanskelige F o rho ld tegnet. Det v a r ofte Knald eller Fald.
Marcus Hess endte som en fattig Mand, der p aa sine
gamle Dage m aatte have Understøttelse af Kongen for
a t leve.
Men netop det vovede i hele S torkøbm andens Liv
skæ rpede han s Tankegang, ledte den hen p aa at lægge
P laner og gav den Vidde udover den gammeldags snevre
Synskres. Vel gik hans Stræben og honnette Ambition