111 / 557
100
R. Berg
og solidt og svarede til sin Pris. At give ærligt Køb og
levere »ustraffeligt« Arbejde blev det afgørende fo r den,
der vilde skaffe sig sine Medborgeres Agtelse. Det h ed
der f. Eks. i Possem entm agernes Sk raa af 1634: »Kunsten
og H aandvæ rket skal enhver Lavsbroder have udi god
Agt og Ære, item dermed redeligen og oprigtigen handle,,
som h an vil ansvare og være bekendt.«
Det er paa dette Grundlag, at der lidt efter lidt u d
vikler sig en hel ny Moral og en særlig Respekt fo r det
personlige Arbejde og derm ed ogsaa fo r Individet som
saadant.
Købm andsstanden giver os de første Eksem p ler p a a
denne nye Type inden fo r Borgersam fundet, og Grunden
hertil er den, at der indenfo r Handelen v a r mest Brug
for den personlige Indsats og det største Mod. Købm ands
fo rretn ingen i æ ldre T ider var fo rbunden med stor R i
siko, ikke særlig ved Tab p aa Kunder, m en frem fo r alt
ved den Tilfæ ldighed, al Handel var underkastet. Ens
Hus og Gaard med hele Varelageret kunde brænde, Skib
kunde forlise med Mand og Mus, og da ingen F o rsik
ring kendtes, kunde en Mand fra Morgen til Aften fo r
vandles fra rig til fattig. I de fleste Tilfælde var F o r
tjenesten vistnok betydelig, fordi alt var beregnet p aa en
ringe Omsæ tning med stor Avance. Men det hele var dog
i den Grad afhængigt af Tilfældet, at det ogsaa var let
at sætte til det ene Aar, hvad der var tjen t det andet.
Saavidt m an k an skønne, v a r Varelagrene nu ald rig
store, og de fleste Købmænd var og blev velhavende,
men det k arak teristisk e for Handelen var, at de Penge,
der tjentes, kun i ringe Om fang atter kom ud i Om sæ t
ningen eller sattes i Forøgelse af Handelskap italen . In d
byrdes Konku rrence betragtedes som utilladelig, Reklame
som un fair. Alt hvilede paa, hvorvidt Købmanden v a r
dristig og i rette Tid forstod at disponere. Hele H ande
lens Teknik var saare prim itiv. En Købmand m aa tte