117 / 557
106
R. Berg
de nævnte Smaafolk m aa have h ø rt med til Befolknin
gen, og hvor m ange der m aa have været af dem.
De h a r vrim let p aa Gader og Stræder, skikkelige Sm aa
folk og løst Pak imellem h inanden, tilfredse med de P ar
Smaaskilling, de h a r kunnet tjene, og altid om sig, hvor
der var Udsigt til at skaffe sig lidt ekstra. F attige og fo r
hutlede var de fleste af dem, og ingen af dem regnedes
b land t Godtfolk. I m o ralsk Henseende uden den Støtte
at tilhøre et ane rkend t Lag a f Befolkningen og jagne og
forfulgte, n a a r de greb ind i de ane rkend te E rhvervs
Interessesfære. De nødtes saa at sige til at skaffe sig
Føden, som de kunde bedst, ford i al Adgang til lovligt
E rhverv var spæ rret af Lavene. In tet Under, at store
Krese af den lavere Befolkning derfo r prægedes af sæde
lig S laphed og Ligegyldighed, og at de kunde beherskes
af en Galgenhumor, der altid v a r p a ra t til at spille H al
løj med Politi og Øvrighed og fylde Gaden med Skraal
og Optøjer.
Nogen skarp Grænse mellem , dette Lag af Befolknin
gen og den Masse Tiggere og løst P ak , som til Stadighed
opfyldte Gaderne, var der ikke. Det m aa have været en
gammel Skade i København, n a a r Christian IP s v e rd s
lige Lov k an fortælle, »at m ange fattige Mennesker som
intet have, gaa og sam le Guds Almisse af gode Menne
sker og ere alligevel stæ rke og karske og føre, baade
Karle og Kvinder, Drenge og P iger og ej ville tjene eller
tage dennem noget Arbejde fore, meden de kunne fange
deres Livs Nødtørft og Føde«. Indførelsen af au to rise
rede Tiggere, der tilhø rte Byen selv, h a r ikke afh ju lpet
Ondet, og det h jalp ikke, at m an forbød Tiggeri. 1576
hedder det i et Kongebrev, at det vrim lede med Tiggere
paa Gader og Stræder, »hvor de omløbe at trygle og udi
Hobetal efterfølge, n a a r nogen god Mand frem g aar p aa
Gaden med T rygleri og Betleri, saa at m an ikke kan
blive dennem kvit«. Det er et helt italiensk Folkelivsbil