114 / 557
Den gamle Københavner
103
ud paa at komme op paa Siden af Adelen i social og
politisk Betydning, men hans Livssyn var dog et helt
andet, b aa re t af fornuftig Beregning over, hvad der løn
nede sig. Han var langt borte fra den gammeldags T u sk
handel og tænkte ikke længer i Gods, men i Penge. N aar
han købte Jo rd og E jendom , var det ikke for at danne
Grundlag fo r nogen Slægtsbesiddelse i Lighed med Ade
len, men for a t faa en fornuftig Kapitalanbringelse. Paa
anden Maade kan m an næppe fo rk lare Erhvervelsen af
de mange Gaarde og Huse, som de store Købmænd var
ude efter.
Gik Købmandens Syn saaledes langt ud over Byens
Mure, saa gælder dette ikke om K ræmm erne og Haand-
væ rkerne, som udgjorde lang t den største P a rt af In d
byggerne. Deres In teresser var helt og holdent bundne
til det stedlige Marked og gik ud p aa at værne det mod
fo rsty rrende Indgreb. De bundede i alle Henseender i det
gamle m iddelalderlige Lavsvæsen, hvis inderste Kærne
var bygget paa, at enhver fik sit efter den overleverede
Levefod og var tilfreds, n a a r dette opnaaedes. At naa
videre laa helt uden for deres Tankegang. Tværtimod, de
lukkede sig inde i den lille Kres, hvor de følte sig
hjemme, og hvor de vidste deres daglige Udkomme sik
ret af de gældende Bestemmelser. Til Gengæld gik al
deres Id ud p aa at opretholde deres Anseelse ved at
levere gode V arer og reelt Arbejde. De forlangte ikke
bedre end at passe deres Sager i F red og Ro. Men skete
der Brud herpaa, prøvede Konge og Øvrighed p a a at
reformere, saa vidste de ogsaa at sætte sig til Modværge.
Det var ganske umuligt at vinde dem for nye Tanker.
E thv ert Forsøg paa at lave om p aa deres tilvante F o r
hold strandede p aa passiv og sej Modstand. Det var først
Tiden, og hvad den førte med sig, der form aaede at
bryde Hul i hele Mellemklassens nedarvede Tilstand.
Det tog A arhundreder, ganske naturligt, fordi P a p ir