103 / 557
92
R. Berg
Overfor Adelen, der saa stæ rkt greb ind i Byens H an
del, h a r m an i hvert Fald følt en levende K lassemodsæ t
ning, og udad til er m an i det hele op traad t stæ rkt fo r
at hævde Byens Rettigheder.
Indadtil h a r dog intet Fæ llesbaand forenet Borgerne
indbyrdes, saa de til daglig h a r staaet Last og B rast med
hinanden. Tvæ rtimod h a r den stæ rke Deling i Lav ofte
faaet In teresserne til at k rydse h inanden.
Heller ikke m æ rker m an inden fo r Bysam fundet nogen
særlig Fo rkæ rlighed fo r selve Byen som saadan eller fo r
dens offentlige Liv og dens Styre.
Alene det, at Byens Raad u an taste t A arhund rede r igen
nem kunde blive inden fo r den velhavende Del af Borger
skabet, vel navnlig af Købmandsklassen, og at m an g an
ske roligt h a r ladet det supplere sig selv uden at b lande
sig deri, tyder paa, at m an i hvert F ald til daglig h a r
ladet alt gaa p aa bedste Beskub.
F o rk laringen er sikkert den, at Byens Smaafolk h a r
været saa h a a rd t spændt fo r med at tjene til det daglige
Udkomme, at der ikke h a r været T id til at ofre nogen
Interesse paa, hvad der gik herudover.
Desuden m aa m an huske, at Begreber som Lighed og
F rihed endnu ikke var til, saa de fleste aab enb art slet
ikke h a r h a ft nogen Lyst til at trænge sig frem eller til
at gøre sig gældende.
En anden Sag er det, at der inden fo r de Rammer, den
enkelte tilhørte, raadede ubetinget Lighed, og at m an
der var i høj Grad optaget af, at ingen skaffede sig F o r
dele, som ikke alle havde lige Adgang til.
Tilværelsen h a r fo r de flestes Vedkommende været saa
vanskelig at friste, at Hovedprincipet i det økonom iske
Syn m aatte blive det at skaffe hver enkelt hans Del af
den Smule, der var at fortjene. Idealet var i Grunden,
at den ene indenfo r det paagæ ldende Lag ikke havde
stø rre Indkom st end den anden. D erfor v a r Begrænsnin