104 / 557
Den gamle Københavner
9 3
gen af den enkeltes Ret gennem ført med stor Omhu,
hvad en Gennemlæsning af de bevarede Lavssk raaer vil
overbevise om. E fter den gældende Opfattelse skulde
enhver have, hvad han behøvede til Hævdelsen af sin
standsmæssige Levefod, men heller ikke mere.
Standsadskillelsen h a r i det hele været saa stæ rk t gen
nem ført, og det alm indelige Livssyn i den Grad været
præget heraf, at det næppe er falden mange ind at kræve
nogen Ret herudover. At m an derimod ikke havde noget
imod at tilegne sin egen Klasse, hvad muligt var, paa
en andens Rekostning, falder næsten af sig selv.
At der derfor heller ikke i Almindelighed h a r hersket
nogen Opposition mod Ryens Raad ud fra et Helhedssyn
p aa Byens Vel, er forstaaeligt. Noget andet er det, at
Byens vise Fædre nu og da kunde mele deres egen Kage
vel stærkt, og at dette kunde vække Forargelse, saaledes
som det synes at have været T ilfæ ldet 1580. Men til
nogen System forandring h a r Misfornøjelsen i hvert Fald
ikke ført.
Ledelsen af Byens Sager h a r form et sig efter Skik og
Brug, som ingen h a r tænkt paa at ændre. Gjaldt det
Sager af særlig Vigtighed, kunde der forhandles med et
Borgerudvalg, men Sammensæ tningen af dette var oftest
rent tilfældig, dog neppe uden et vist Klikehensyn, hvis
der da ikke var hentet R epræ sentanter sammen for Bor
gerne fra de forskellige Roder, hvori Byen var inddelt.
Man er, saavidt det kan sees, gaaet ud fra, at n aa r disse
v ar enige med Borgmestre og Raad, var alle enige. I
and re Tilfælde, hvor det ligeledes gjaldt om at have et
Udtryk fo r det samlede Borgerskabs Mening, kunde m an
sam le O ldermændene fo r de forskellige Lav og faa deres
Tilslutning. Det skete f. Eks. ved Kongehyldinger og lig
nende højtidelige Lejligheder.
Aabenbart er m an i saadanne vigtigere Tilfælde gaaet
frem i Lighed med, hvad der fand t Sted indenfor de fo r