105 / 557
skellige Gilder og Lav. Besættelsen af Posterne som Ol
dermænd eller S tolsbrødre skete aldrig paa Grundlag af
nogen F lertalsbeslutning. At en Gilde- eller Lavsbesty
relse kunde erobres ved et Kup, var utænkeligt, fordi
T raditionen fordrede, at disse Poster gik paa Omgang
mellem Brødrene, og at den udpegede virkede et eller to
Aar ad Gangen. Saa vidt m an a f de opbevarede Lavs
protokoller kan se, skete dette altid inden fo r de m ind re
Sammenslutninger,' ligesom Tilfæ ldet var paa Landet,
hvor O ldermandsstillingen aarlig t skiftede fra Gaard til
Gaard. Inden fo r større Lav synes det, som om O lder
mandsstillingen er gaaet p aa Omgang indenfor en m in
dre Kres af dertil egnede, men det fo rekomm er dog
uhy re sjældent, at den samme Mand varetager Posten to
Perioder i T ræk, ja m an kan opregne de Tilfælde, hvor
den samme Mand h a r været O ldermand to Gange i sit
Liv.
Heller aldrig hø re r m an inden fo r Gilder eller Lav Tale
om pludselige Omvæltninger. Alt er foregaaet efter Skik
og Brug ved fælles Minde eller ved Beslutninger a f m in
dre Udvalg p aa alles Vegne. Aldrig er nogen saadan ved
tagen Afgørelse bleven om styrtet. De Udvalg, der ned
sattes, »gik fo r Døren«, som det hed, og var samm ensat
af R epræ sentan ter fo r de forskellige Aldersklasser i Lavet.
Inden for Lavene havde hver enkelt nem lig sin bestem te
P lads efter sin Indtrædelse, og n a a r Udvalg skulde n ed
sættes, »de otte Mænd« eller i vigtige T ilfæ lde det dob
belte Antal, var der altid nogle med »fra hvert Bord«,
som U d trykket lød.
Der er al Sandsynlighed for, at m an h a r baa ret sig ad
paa lignende Vis inden for Bymenigheden, og at m an h a r
k unnet gøre det, fordi det som Regel h a r drejet sig om
en Stadfæstelse af, hvad der var gammel Sædvane.
Udenfor den er m an saa at sige aldrig gaaet. Til dag
lig h a r Bysam fundet levet i en stille Passivitet, hver lille
Kres optaget af sit.
94
R- BerS