102 / 557
Den gamle Københavner
91
Jo længere vi komm er frem i Tiden, des mere broget
bliver Befolkningens Sammensætning, ligesom F o lke tal
let synes stæ rkt stigende. 125 Aar efter, at Bispen fo r
fattede sin Jordebog, rumm er Byen alle Slags Erhverv.
I den Fortegnelse, der 1510 udfærdigedes over det vaa-
benføre Mandskab, er der foruden de allerede nævnte
F laandværk kommen en Mængde andre til. Der er Bun t
magere, Skindere, Bogtrykkere, Bogbindere, Remmesni-
dere, Glarmestere, Billedskærere, Slagtere, Harniskviskere,
Malere, Snedkere, Pungemagere, Hattemagere, Naale-
magere, Guldsmede, Tøffelmagere, Grydestøbere, Kande-
støbere, Murere, Vævere, Bryggere, Brolæggere, Tømrere,
Klodsemagere, Kedelsmede, Sværdfegere, Kleinsmede,
Perlestikkere, Læstemagere o. s. v.
Selv om nogle af disse H aandvæ rk ogsaa h a r haft
deres Udøvere paa den Tid, Jordebogen blev forfattet,
tyder det paa en stigende Velstand og paa, at den Selv
forsyning, som sikkert h a r været raadende i de fleste
Husho ldninger i æ ldre Tid, er ved at tabe sig. N a a r m an
endvidere finder nævnt Købmænd, Kræmmere, Dragere,
Vognmænd, Færgemænd, Vanddragere og Møllere, er det
givet, at der m aa have fundet en ret vidtgaaende Diffe
rentiering Sted indenfor Befolkningen. At der ligeledes
h a r eksisteret et ret talrigt P ro letariat, er der næppe nogen
Tvivl om.
Det mærkelige er. at ogsaa denne Fortegnelse rumm er
m ere end tre Hund rede Navne uden nogen Angivelse af
Næringsvej, men dette betyder naturligvis ikke, at de
b a r været uden Erhverv. Som Bønder h a r de næppe
levet, selv om Bymarken ikke h a r været uden Betydning
fo r Befolkningen.
Ti det k an m an gaa ud fra som givet, at Københav
neren p aa dette T id spunk t og sikkert længe forinden
h a r følt sig som Borger og Bymand i Modsætning til
Adel og Bonde.