1 5 6
Julius Termansen
Naar en Bys Jorder skulde udskiftes, skulde der først
optages et Kort over disse, saaledes som de for Øjeblikket
blev benyttet. Samtidig skulde Yderskellet ind imod an
dre Byer afmærkes, for saa vidt dette ikke var sket i Fo r
vejen, og ved hensigtsmæssige Magelægninger skulde man
sørge for at faa Yderskellet saa kort som muligt. Denne
første Opmaaling blev i Beglen foretaget af Landmaale-
ren, medens det øvrige Udskiftningsarbejde skulde udfø
res af en Landinspektør. Det næste Punkt var Udarbej
delsen af en Udskiftningsplan. En foreløbig Plan — et
Udkast — kunde Bønderne ofte selv give; men en virke
lig Inddelingsplan kunde kun udføres af en Landinspek
tør, og dens Udarbejdelse krævede et vidtløftigt Regne
arbejde. Forholdet var jo dette, at Bønderne ikke skulde
have udlagt samme geometriske Areal, som de tidligere
hver især havde disponeret over; men de skulde have et
Areal udlagt, som i boniteret Maal svarede til hver en
kelts Andel i hele Byens boniterede Areal, eller ogsaa
kunde Delingen ske efter Hartkornet fra Matrikuleringen
af 1688, saaledes at det, som den enkelte fik udlagt i
Marken, omregnet i boniteret Maal forholdt sig til Byens
samlede boniterede Areal i samme Grad som hans H a rt
korn forholdt sig til Byens samlede Hartkorn. Da Jo r
derne ikke i Tiden siden 1688 var undergaaet væsentlig
Forandring, blev Forskellen ikke stor, hvad enten man
brugte det ene eller det andet — altsaa udskiftede efter
Brug eller efter Hartkorn.
Boniteringen skulde udføres af en Landinspektør og 2
dertil udnævnte Mænd. Der var endnu ikke dengang gi
vet bestemte Begler for Jordens Bonitering, og man vur
derede undertiden i Skæpper, saaledes, at den bedste
Jord fik Takst
8
og ringere Jord 9, 10, 11 o. s. v. Paa
Statens Godser blev Takststykkerne betegnet saaledes, at
den bedste Jord fik Takst 24 og den daarligere lavere
Takster. Man udfandt ved Gravning o. 1., hvorledes Mar-