Previous Page  167 / 557 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 557 Next Page
Page Background

1 5 6

Julius Termansen

Naar en Bys Jorder skulde udskiftes, skulde der først

optages et Kort over disse, saaledes som de for Øjeblikket

blev benyttet. Samtidig skulde Yderskellet ind imod an ­

dre Byer afmærkes, for saa vidt dette ikke var sket i Fo r­

vejen, og ved hensigtsmæssige Magelægninger skulde man

sørge for at faa Yderskellet saa kort som muligt. Denne

første Opmaaling blev i Beglen foretaget af Landmaale-

ren, medens det øvrige Udskiftningsarbejde skulde udfø­

res af en Landinspektør. Det næste Punkt var Udarbej­

delsen af en Udskiftningsplan. En foreløbig Plan — et

Udkast — kunde Bønderne ofte selv give; men en virke­

lig Inddelingsplan kunde kun udføres af en Landinspek­

tør, og dens Udarbejdelse krævede et vidtløftigt Regne­

arbejde. Forholdet var jo dette, at Bønderne ikke skulde

have udlagt samme geometriske Areal, som de tidligere

hver især havde disponeret over; men de skulde have et

Areal udlagt, som i boniteret Maal svarede til hver en­

kelts Andel i hele Byens boniterede Areal, eller ogsaa

kunde Delingen ske efter Hartkornet fra Matrikuleringen

af 1688, saaledes at det, som den enkelte fik udlagt i

Marken, omregnet i boniteret Maal forholdt sig til Byens

samlede boniterede Areal i samme Grad som hans H a rt­

korn forholdt sig til Byens samlede Hartkorn. Da Jo r­

derne ikke i Tiden siden 1688 var undergaaet væsentlig

Forandring, blev Forskellen ikke stor, hvad enten man

brugte det ene eller det andet — altsaa udskiftede efter

Brug eller efter Hartkorn.

Boniteringen skulde udføres af en Landinspektør og 2

dertil udnævnte Mænd. Der var endnu ikke dengang gi­

vet bestemte Begler for Jordens Bonitering, og man vur­

derede undertiden i Skæpper, saaledes, at den bedste

Jord fik Takst

8

og ringere Jord 9, 10, 11 o. s. v. Paa

Statens Godser blev Takststykkerne betegnet saaledes, at

den bedste Jord fik Takst 24 og den daarligere lavere

Takster. Man udfandt ved Gravning o. 1., hvorledes Mar-