166 / 557
Landsbyernes Udskiftning
1 5 5
1) at hver enkelt Mand kunde forlange sin Part af By
marken udlagt paa 1, 2 eller højst 3 Steder uden
Hensyn til, om de andre samtidig ønskede Udskift
ning,
2) at der altid skulde udarbejdes en Plan til Byens fuld
stændige Udskiftning, selv om kun een enkelt for
langte sin Jord udlagt,
3) at alle skulde tage Del i Omkostningerne, selv om Ud
skiftningen kun var partiel.
Disse Bestemmelser var af overordentlig Vigtighed, thi
naar Bonden skulde yde Pengebidrag til, at en anden
kunde faa sin Part af Fællesjorden udlagt, saa vilde han
ogsaa selv ud af Fællesskabet. I Løbet af ca. 30 Aar var
der kun faa Byer i Danmark, som ikke havde tilende
bragt Ager og Engs Udskiftningen. Medens man endnu i
Sverige og Norge arbejder med disse Problemer, har man
altsaa her løst dem for 100 Aar siden.
I sit omfattende Værk: »Stavnsbaands-Løsningen og
Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Stand
punkt« skriver Konferensraad V. A. Falbe Hansen: »Ved
at gennemlæse de talrige Beretninger fra Landmænd og
Præster rundt om fra alle Landets Egne, som findes med
delt i Begtrups: »Beskrivelse over Agerdyrkningens Til
stand«, for ikke at tale om Begtrups egne Bemærkninger
derom, faar man et aldeles overvældende Indtryk af, at
det er fra Udskiftningen, at Fremskridtet i Landbruget
skriver sig. Udskiftningen brød gammel Skik og Slen
drian, den tvang Bonden, der tidligere tankeløs og vilje
løs havde fulgt med i Landsbyens nedarvede Fællesdrift,
til selvstændig, individuel Tænken og Virken. Den gjorde
det muligt for den enkelte at gaa frem uden at hindres
af andre og bragte desuden adskillige direkte Fordele for
alle. Fællesskabets Ophævelse blev navnlig af stor Be
tydning, fordi Tiderne da var modnet til store gennem
gribende Fremskridt i Landbrugets Driftsmaade«.