161 / 557
150
Julius Termansen
der). Naar Oldermanden var valgt, blev Byens Vide og
Vedtægtsbrev, Byhornet og Bykæppen overleveret ham.
I Bykæppen var alle Bymændenes Navne eller Bomærker
skaaret, og hver Gang der idømtes en Mand en Bøde,
blev der skaaret et Mærke i Kæppen ved hans Navn. Naar
Kæppen var fuld af Mærker — naar man var naaet til
Pinds Ende — skulde Bøderne betales. Kæppen kaldtes
ofte »Videkæp« eller »Byssens Kæp«. Paa visse bestemte
Dage i Aaret og for øvrigt saa ofte, som Oldermanden
fandt Anledning til, blev der afholdt Møde (Gadestævne).
Møderne holdtes i Reglen Søndag Eftermiddag. Der blev
blæst i Byhornet, og da skulde hver Gaardmand møde
eller lade møde for sig. Blev nogen borte, blev der skaa
ret et Hak i Kæppen. Mødestedet var Gadepladsen, hvor
der gerne fandtes en Samling Sten til at sidde paa — en
større Sten til Oldermanden. Der blev ved disse Møder
først truffet almindelige Bestemmelser, f. Eks., paa hvil
ken Dag Saaningen eller Høsten skulde begynde, og den
enkelte maatte da ubetinget rette sig efter den Bestem
melse, som blev taget. Selv om hans Korn ikke var tjen
lig til at høstes, maatte han følge Trop med de andre, da
disse maatte have uhindret Adgang til at færdes over
hans Jordstrimmel, og paa den Dag, hvor det blev be
stemt, at Kreaturerne skulde slippes løs paa Marken,
maatte Kornet være borte. Det eneste Arbejde, hvor han
kunde raade, som han vilde, var Efteraarspløjningen.
Her gjaldt det blot om at være færdig til Foraaret. Og-
saa om Markernes Indhegning blev der taget Bestem
melser ved Møderne. Naar Kornmarken var tilsaaet,
skulde Hegnene være i Orden, og alle Adgange til Mar
ken skulde lukkes. Hegnene var i Reglen Risgærder, og
hver Mand havde sit Stykke at vedligeholde. I Reglen
drog alle Bymændene rund t for at efterse, om Hegnene
var i Orden, og da skulde endogsaa enhver Adgang fra
Tofterne til Kornmarkerne være lukket. Naar man paa