160 / 557
Landsbyernes Udskiftning
149
disse Dele af Byens Jord (Aasene) inddelt i lige saa
mange Strimler, som der var Gaarde i Byen, og disse
Agres Størrelse svarede til de enkelte Gaardes Hartkorn
— altsaa til deres Skattepligt. Disse Agres Bredde var
ofte kun 10—20 Alen, og til den enkelte Gaard kunde
der i dette Inddelingssystem høre 30—40 eller endog 50
Agre, som Bonden saaledes skulde passe med Pløjning,
Saaning og Høst efter Byens Skik og Vedtægt. Overdre
vet var ikke delt mellem Gaardene, men benyttedes fuld
stændig i Fællesskab til Græsning og ofte af flere Byer
i Forening. I mange Tilfælde var Overdrevet høvedlagt,
d. v. s., det var bestemt, hvor mange Kreaturer hver
Gaard maatte sætte ind paa Overdrevet.
Fællesgræsningen havde den Fordel, at man kunde
nøjes med een fælles Byhyrde. Om Foraaret, naar Krea
turerne skulde ud, blev de fra hver Gaard drevet ud paa
den store fælles Gadeplads og derfra ad en bred Vej —
(Forte, Drift, Fægyde) — drevet ud til Overdrevet. En
Ulempe ved Fællesgræsningen var, at naar Græsset en
Sommer var daarligt, vilde den enkelte nødig opgive sin
Ret til at sætte sit Antal Kreaturer ud, og Resultatet blev,
at de alle vantrivedes.
Husmændene i Byen kunde let skaffe sig Græsning,
idet de fik Lov til at sætte Køer ind paa Gaardmandens
Nummer imod at yde Arbejde eller laane Gaardmanden
Penge. Som Følge af denne Deling og Drift var Beboerne
i en Landsby i bøj Grad afhængige af hinanden, og der
var derfor i Byerne temmelig strenge Samfundslove.
Byen styredes af en Oldermand, som valgtes paa en be
stemt Dag. Bestillingen gik paa Omgang efter Gaardenes
Beliggenhed i Byen — med eller mod Solen — ret eller
aved om. Da det ikke var let for Oldermanden at skaffe
sig Myndighed over sine ligestillede, var der i Byens Love
og Vedtægter sikret ham Ret til at idømme Bøder. I
mange større Byer havde han en Medhjælper (Stolsbro