163 / 557
152
Julius Termansen
Ved forskellige Forordninger gaves der Adgang til Fæl
lesskabets Ophævelse, og der aabnedes Muligheder for
den, der vilde ud deraf. Det var dog først ved Forord
ningen af 23. April 1781, at der kom Gang i Udskift
ningen.
Grev A. P. Bernstorff paa sit Gods i Gentofte og Grev
A. G. Moltke paa Bregentved var de første Godsejere, der
lod deres Bønderjorder udskifte, og de gjorde det for en
stor Del, for at andre kunde se Virkningen af en saadan
Udskiftning; men hvad der navnlig førte til, at Sagen rej
stes, var de Oplysninger, som blev indsamlet, og de Fo r
slag, der blev udarbejdet af den Landbokommission, som
nedsattes i 1757, og hvis Opgave var at fremkomme med
Forslag til Ophjælpning af Bondens Kaar. Denne Kom
mission indsamlede fra Godsejerne og navnlig fra Amt-
mændene Oplysninger om Forholdene rundt om i Landet
og Forslag til Forbedringer.
I Forordningen af
6
. Juni 1769 bestemtes, at ingen Del
af Bondejorden fremtidig maa indtages og drives under
Hovedgaarden. Denne Forordning søger at hindre, at
Gaarde, der har været selvstændige Brug, og hvoraf en
Familie har levet, nedlægges og inddrages under Hoved-
gaardens Drift. Forordning af 28. Juli 1769 tillod enhver
enkelt Lodsejer at lade sin Jord udskifte af Fællesskabet.
Forordning af 13. Maj 1776 indførte en Bestemmelse, som
medvirkede særlig til Sagens Fremme, nemlig, at selv
om kun een Lodsejer i en By ønskede sin Jord udlagt og
udtaget af Fællesskabet, da skulde alle de øvrige Lods
ejere deltage i de dermed forbundne Udgifter.
Efter disse Forløbere kom den endelige Forordning af
23. April 1781, der gav nærmere Regler for Udskiftning
af Ager og Eng, medens Udskiftning af Skove og Tørve
moser ikke omtales her, men skal foregaa efter Regler,
der er givet i Forordning af 27. September 1805 og Lov
af 30. December 1858.