164 / 557
Landsbyernes Udskiftning
153
Det er værd at lægge Mærke til, at Udskiftningen var
en Sag, som alle ledende Statsmænd var enige om at søge
ordnet, og medens Bondestandens Frigørelse ved Forord
ningen af 20. Juni 1788 indledede en ny Tid og var Re
sultatet af en 30-aarig Kamp, var Spørgsmaalet Fælles
skabets Ophævelse paa en ejendommelig stille Maade
gennem Forsøg og Opmuntring naaet til en Afklaring i
Form af Forordningen af 1781; det var altsaa den første
af Tidens store Reformer.
Det er nævnt, at Gaardenes Bygninger laa tæt sammen
omkring en fælles Gadeplads. Ved den nye Inddeling af
Jorden vilde det blive nødvendigt, at nogle af Gaardene
maatte have Bygninger opført ude paa de Steder, hvor
Gaardens Omraade ved Udskiftningen blev udlagt. Denne
Udflytning var et meget stort Problem. Bønderne fryg
tede den Omvæltning i deres Tilværelse, det vilde blive,
at bo ensomt ude paa Marken. En af de første Lands
byer, der var Genstand for Udskiftning og Udflytning,
var Byen Glim syd for Roskilde. Dens Jorder var Fæste
gods under København, og Københavns Magistrat beslut
tede ca. 1760 at lade Byen udskifte. Der hændte det
Uheld, at alle Byens Huse brændte, og da man saaledes
var tvungen til at opføre nye Bygninger, besluttede man
at bygge 5 af disse ude paa de nye Gaardlodder. Dette
skal være det første Eksempel paa rationel Udflytning af
Gaarde her i Danmark. Denne Frygt hos Bønderne for
at komme til at bo ensomt var jo ingenlunde urimelig og
bliver forstaaelig, naar man forestiller sig de Vilkaar,
som de maatte gaa ind til. Medens de tidligere var væn
net til daglig Omgang og Samarbejde med andre i Byen,
vilde de fremtidig blive ganske overladt til sig selv. Om
Vinteren fandtes ingen farbare Veje, saa paa denne Aars-
tid vilde Hjælp under Sygdom e. 1. være vanskelig at faa.
Naar der skulde trækkes Lod om, hvem der skulde flytte
ud, og hvem der kunde blive boende i Byen, da opstod