165 / 557
154
Julius Termansen
der en ikke ringe Nervøsitet blandt Bønderne. Fra Ud
skiftningen af Bernstorffs Bøndergaarde lever stadig
Rygtet om en Bonde, der af Frygt for, at han maatte tage
en Udflyttergaard, drak saa meget Brændevin, at han
var plakatfuld ved Lodtrækningen; men den Omstændig
hed, at han i sin Glæde over at faa tildelt en Toftegaard
atter drak sig fuld, viser egentlig, at saavel i Frygt som i
Fryd maatte Jeppe have nogle høje Snapse. Fylderiet
var paa den Tid ikke ualmindeligt. Bymændenes mange
Møder medførte almindeligvis Svir og Drukkenskab.
Staten ydede nogen Hjælp til Gaardenes Udflytning, og
det var almindeligt, at der baade fra Godsejerens Side og
fra de øvrige Bønders Side ydedes Hjælp til dem, der
skulde flytte ud. Statens Hjælp var dels Penge og dels
Tømmer fra Statens Skove, Godsejerens Hjælp var Lem
pelser i Kørselspligt og Hovarbejde, og de øvrige Bønders
Hjælp bestod i Gødning og Pløjning af den raa Jord, som
Udmarken jo bestod af.
I Jylland er ikke saa faa Udskiftninger udført efter de
ældre Udskiftningsforordninger, ligeledes paa Fyn, me
dens Fællesskabet paa Sjælland og Lolland-Falster har
holdt sig i længere Tid. Dette er Aarsagen til, at mange
Landsbyer i Jylland — navnlig i Ribe og Randers Amter
— har en uheldig Inddeling. I Ribe Amt kan en Bonde-
gaard endnu bestaa af 20—30 Lodder, og i Randers Amt
har man gerne den stjerneformede Udskiftning, ved hvil
ken Gaardenes Bygninger blev liggende samlet i Byen, og
de udlagte Lodder i Kileform gik ud herfra og endte ude
ved Bygrænsen. Denne Udskiftningsform krævede altsaa
ikke Udflytning og tiltalte Bønderne; men den var uøko
nomisk baade af Hensyn til Markernes skæve Figurer og
af Hensyn til de lange Veje til og fra Arbejdet. En saa-
dan Form har Byen Husum under København.
Af de Bestemmelser i Udskiftningsforordningen af 1781,
som særlig bidrog til Sagens Fremme, var der navnlig 3,
nemlig: