Landsbyernes Udskiftning
151
Mødet var færdig med Byens fælles Anliggender, blev
hver enkelt Mands Navn raabt op med Forespørgsel, om
nogen havde Klage at forebringe over ham. Der frem
kom hyppigt Klager, navnlig over, at Naboer havde pløjet
for nær — eller maaske ind paa — anden Mands Ager.
Forholdene blev da undersøgt paa Stedet enten af særlig
udvalgte Mænd eller af alle i Forening, og Sagen blev
derefter afgjort med en Bøde. Overdrevet blev jo benyttet
i Fællig — undertiden af flere tilgrænsende Byer —, og
om Foraaret, naar Dyrene skulde ud, gik Oldermanden
eller alle Bymændene rundt fra Gaard til Gaard for at
efterse, om Spidserne var savet af Køernes Horn, og om
Svinene havde Ring i Næsen. Paa Overdrevet fandtes
gerne noget Kratskov, hvor Svinene kunde finde Olden
foder o. 1. Dagen efter, at disse Undersøgelser var endt,
gik Byhyrden fra Gaard til Gaard og tudede i sit Horn.
Man slap da Køer, Faar, Svin og Gæs ud paa den fælles
Gadeplads, og herfra blev hele Flokken drevet ud paa
Overdrevet. I den første Foraarstid blev Kreaturerne
drevet hjem om Aftenen; men senere hen blev de ude
under aaben Himmel Dag og Nat.
Denne Maade at benytte Jorden paa var selvfølgelig
en Hindring for al Fremgang; men den havde paa den
anden Side visse store Behageligheder. Den enkelte var
egentlig ansvarsfri, naar han blot fulgte Trop med de
andre. Der stilledes intet Krav til den enkelte Mands
Initiativ. Arbejdsmaaden kunde ogsaa være fornøjelig,
f. Eks. i Høstens Tid, hvor hele Byens Befolkning var
med i Arbejdet og samlet paa en lille Plet. Det var da
heller ikke fra Bønderne, at Ønskerne om Forandring i
Driftsmaaden gik ud. Interessen for Bonden voksede,
Bondepolitik imod Proprietærpolitik var Tidens Strids-
spørgsmaal. Tanken om at opmuntre til Udskiftning op
stod hos enkelte initiativrige Mænd i Frederik den V’s
Tid.
K
ø b e n h a v n s
kommunebiblioteker
U-KBH