159 / 557
148
Julius Termansen
benyttet af Bønderne i Fællesskab. Enkelte Familier har
sluttet sig sammen og i Forening indtaget Jord til Dyrk
ning. Man har bygget Boligerne nær op ad hinanden af
Hensyn til Værn mod vilde Dyr, Tyve og Bøvere og vel
ogsaa for i det daglige Liv at kunne faa Naboers Hjælp.
Den dyrkelige Jord var Genstand for en Driftsform,
som ikke tillod den enkelte at gøre og lade uafhængigt
af de andre Beboere. Inddelingen af Byernes Jorder
fremgaar af Matriklen af 1688.
Hver Gaard i Byen skulde have Ager saavel i den gode
som i den m indre gode Del af Bymarken. Bønderne,
som drev Jorden, var sjældent selv Ejere af denne, men
hørte som Fæstebønder under et Gods. Der er fra meget
gammel Tid skelnet mellem Jord, som blev drevet under
en Hovedgaard, og Jord, som blev drevet af Bønder.
Udskiftningen vedrører kun, hvad der har ligget uden
for Hovedgaardene, og omfatter alle de Bondejorder, som
indgaar i Fællesskabet. I en Landsby laa alle Gaardene
i Reglen samlet i en Kreds omkring en stor fælles Gade
plads eller langs med en Vej. Til hver Gaard var i Reg
len indhegnet en mindre Toft og Kaalhave. Den Del af
Bymarken, som ikke laa for langt fra Byen, blev dyrket
og var almindeligvis her paa Sjælland delt i 3 Afdelinger,
der efter deres forskellige Benyttelse kaldtes Græsvangen,
Bygvangen og Rugvangen. Den fjernest liggende Del af
Bymarken henlaa for det meste stadig til Græsning. Den
kaldtes Overdrevet og var gerne bevokset med Kratskov.
Græsningen blev oppløjet om Efteraaret, og det følgende
Foraar saaedes Byg, efter Byghøsten saaede man Rug,
og tredje Aar henlaa Marken i Hvile. Den kunde dette
Aar yde noget Græs. Fo r at faa Jorderne delt saa ret
færdigt som muligt mellem Bymændene var hver af de
3 Vange delt i mange smaa Stykker (Agre). Hvor Fo r
holdene var saa ensartede som muligt med Hensyn til
Jordens Godhed, Fugtighedsforhold, Hældning o. 1., blev