26 / 100
HOLBERG OG TEATRET
2 1
i Lille Grønnegade ned. Intet Spor deraf er levnet uden Mindet, som er ufor
gængeligt.
Digterens Ytringer om hans Skuespillere fra den ældste Tid er desværre
meget karrige. Om Montaigu, der medbragte Moliéres klassiske Inspiration til
sit Teater og dets Digter, udtaler Holberg, at han, en berømmelig fransk Ko
mediant hos os, informerede Skuespillerne rigtigt i Maaden, Gebærderne og de
andre Omstændigheder, altsaa indpodede dem Aanden og Tekniken og ind
rettede Scenespillet. Men om Fruen siger han i Anledning af »Den Vægelsindede«,
hvori hun kreerede Lucretia, »at Madame Montaigu forestillede hendes Sæder
saa net (d. v. s. anskueligt og levende), at man kan sige, hun intet fattedes (omne
tulit punctum) af alt det, der hører til at forestille en saadan Person« - altsaa den
erotiske Undergrund og den uberegnelige Overgrund, det spillende Sind og
det uden Ophold aktive Legeme, alt i inderlig Samklang. Man tør desuden sige,
at Holbergs O rd indebærer en Antydning af, at Madame Marie Magdalene
besad medfødte naturlige Betingelser som Kvinde for netop denne Rolle. A f
de andre Skuespillere har han kun fremhævet Johan Gram, Student fra Ring
sted, med Honnør, fordi han meget lykkelig forestillede en sjællandsk Bonde,
baade i Sprog, Gebærder og Sæder. Det er sikkert rigtigt, at Henrich Wegeners
Navn blev knyttet til de senere Tjenere, efter at han havde ageret den første
Henrich i »Kandestøberen«. I »Ulysses« levendegjorde han den ældste danske
Harlekin.
Tyve Aar gik. Holberg var blevet en anden. Smagen - siger han selv med
Eftertryk - var ogsaa blevet en anden. Selv Kongen var blevet en anden, Fre
derik V. sad nu paa Tronen, ung og livsglad med den smukke og elskværdige
Dronning Louise ved sin Side. Teatret skulde genopstaa, Holberg blev taget
paa Raad med, men afslog at indtage en officiel Stilling som Leder. Hans For
hold til Teatret blev derfor ikke præciseret ved nogen Udnævnelse. Han udtaler
selv herom, at han havde haft at bestille med Skuespillenes Istandsættelse, men
straks derpaa overladt Direktionen til andre; at han havde paataget sig en Slags
Omsorg for Den danske Skueplads, men aldrig villet indgaa paa nogen Direk
tion, vel vidende: at det er vanskeligere at holde i Ave en troupe af acteurs
end en Krigshær, som bestaar af mange adskilte Nationer.
Alligevel kan det siges, at han i den første Tid har besiddet en vis Magt og
Myndighed paa Teatret og gjort sin Vilje selvstændigt gældende der. En af de
yderst lebendige Piger ved Teatret Anna Materna sendte ham ved sin Fratræ
delse i April 1753 et Afskedsbrev. Hun var da 22 Aar gammel, og blev siden
viet Fru v. Passow. Fire Aar senere var hun død. Hendes Brev til Holberg, det
eneste i sin Art der er os levnet, forlanger Beundring ved sin smukke Holdning,