22 / 100
HOLBERG OG TEATRET
17
I Følge af »Uden Hoved og Hale«, der angriber Heksetroen, forfatter han
dernæst her i Foraaret 1723 Skuespillerskuespillet »Hexeri eller Blind Allarm«,
hvori han digter om sine Aktørers udsatte Stilling og usikre Lod. Han beskriver
her ikke direkte Grønnegadeteatret og dets Trup specielt, men Standens alminde
lige Forhold i en Krisetid. Nogen Vaklen i Placeringen af Truppens Standard
spores. Repertoiret er i 1. Akt Ridder Polidorus’ Tragedie, et tysk Rabalder
stykke, i 4. Akt Moliéres »Mariage forcé«, Holbergs Kandestøber, Jean de France
og, foregribende Stykkets Opførelse, Ulysses v. Ithacia, der lige nys var skrevet
som Satire over Entreprenøren Salomon v. Qvotens uklassiske tyske Teater i
Smag med »Polidorus«.
Stykket foregaar i en ikke-jysk Købstad; i 5. Akt gives der den Navnet
Thisted, der var Hekseriets sidste klassiske Hjemsted i Danmark. Skuespillet
har to Emner - dramatisk behandler det med Genialitet en Panikstemnings
Tilblivelse og Vækst afsluttet med den allerfikseste Udgang som Holberg nogen
sinde har digtet. Ved Siden heraf udføres det særlige Emne om Kunstens Lod:
dansk Teaters Vilkaar og Kulturstade.
Ialt optræder her seks Skuespillere Par om Par: fire Aktører, to Aktricer.
De første kaldes Leander og Henrich. Leander er Selskabets Direktør og Første
spiller; han siger Du til sin Kollega, der svarer med »I« - og har altsaa sit Stade
et Trin højere. A f Montaigu har han intet uden Gældsbyrden, der fører ham
gennem Fristelser og Fare. I et brillant Scenemaleri gaar Hekseskrækken som
en Hedebrand over Byen, fremkaldt af en kuriøs Misforstaaelse. Leander prøver
for aaben Dør en Eifekt-Akt, hvori han maner den fule Aand Mephistopheles
frem - Holberg har her sine Tanker ved det nylig forfattede »Uden Hoved
og Hale«, hvori Fanden ligeledes besværges. Han forestiller sig nu i Fantasien,
hvad et vankundigt Folk vilde kunne faa ud af Prøverne.
Saa anlægger han sin beundringsværdige Karton - udført med Kridt og
Kul - af en Hvirvelvind mellem Tagene, ind i Huskroge og uden om Gade
hjørner; flygtigt, skødesløst, inspireret; Teaterfigurer, set med en Digters Øje
smutter forbi.
Akse, Tap og Motor er den lille Solaveksel uden Dækning. Gældsfængsel
truer, man ser Leanders lidt uvisse Smil, nu sætter jeg et Par Gysere op, saa er
den klaret maaske —for ham og den unge Skuespil-Elev hans Fæstemø, lille
Terentia, som venter sig: naar Vanheld først er ude! I Pengesager er han som
saa mange Artister et sorgløst Barn. Han. vægrer sig, da man kreerer ham til
Troldmand, i første Omgang ved at tjene Penge derpaa, men der gaar hurtigt
Hul, og et uformodet Perspektiv aabner sig, der er flere Penge i de forbudne
Kunster end i de skønne. Det begynder at summe op, han tager ubekymret
de fattige og lettroende Pigetyenders smaa Mark og Skilling med, paa samme
Tid, som han lader et blodigt Vid smælde om Ørerne paa sine bigotte Kunder.