19 / 100
14
HANS BRIX
Skam faa alle de henfarne Teatermennesker dog, at ikke eet af dem har
taget sig for at føre Dagbog, ingen ført Blyant til nogen Skitse, ingen efterladt
et eneste Miniature-Skilderi engang. Om det saa er selve Bygningen, der maatte
falde i 1738, har vi ingen Anelse om dens Udseende og Indretning, og dog,
hvorfor klage? Aanden derover, Duften deraf stiger endnu fuldt kendelig fra
Komedierne selv.
Ved Slutningen af »Den Vægelsindede« har Tjeneren Christoffer to Gange
Ordet for at indprente os dette: »Her er en Komedie spillet, og alle Komedier
maa endes med Giftermaal,« og i Lucretias Monolog siger den intelligente Frue,
som ganske vist her miskender sin egen Psyke, at hun i Moliéres Komedier,
som hun flittigt studerer, ikke har fundet nogen gennemgribende Udførelse af
kvindeligt Vægelsind. En tilsvarende Disposition af Indledning og Slutning
findes i »Den Stundesløse«, skrevet henad Efteraaret 1722. I det hele danner
denne fornemme, forstyrrede Bourgeois en villet Pendant og et Modstykke til
den Vægelsindede som to Kobberstik paa samme Væg. To flimrende Insekter
farende sanseløst op og ned ad en Rude, som de tager for Friluft.
Lad det siges - det tjener til intet at ville identificere Holberg enten med
Vielgeschrey eller Lucretia. Han beskrev ikke de to psykologiske Luftsyn for
at afmale sig selv, der netop altid havde ubrydeligt Hold og urokkelig Grund
i det væsentlige af sit Liv og Virke. Naar han i Levnedsbrevet fem Aar senere
tillægger sig Træk stemmende med de nævnte Scenefigurer, da efterfølger han
heri blot dem, der ved at studere Bulletiner om Sygdommen gradvis opdager
Symptomerne hos sig selv. Dramatikeren er en født objektiv Kunstner.
I »Den Stundesløse« lægger Holbergs Pernille for med Ordene: »Der skrives
nu saa mange Komedier i Verden, og ingen skriver om en Stundesløs«. Dette
er en aabenbar Reprise af Lucretias Udsigelse om de Vægelsindede. Og da
Spillet er fuldført, slutter Leonard af med den usædvanligste af Epilogerne:
A f dette korte Skue-Spil
see til, at du kan lære,
at der vil meer end Støien til
for flittig at passere.
Thi som det stundom farligt er
at være alt for vittig,
saa Mangen ødelagt man seer,
for han er alt for flittig,
for han af lutter Hurtighed1)
frem og tilbage løber,
*) Ivrighed.