25 / 100
2 0
HANS BRIX
Professorens egne Fortjenester af Forestillingen fremhæves, mens Skuespillerne
skydes rent til Side:
De ved hans kongelige Majestæts særdeles Naade privilegerede danske Acteurs aahne
igen Mandagen den 18. November deres Teatrum ved at forestille et ganske nyt Stykke,
som aldrig tilforn har været set enten her eller nogensteds, kaldet Den Stundesløse.
Samme Stykke, saa som det er af en meget rar Materie og har kostet sin Autor stor
Umage, saa haabes det og, at det skal forhverve ham ikke mindre Berømmelse. Det
bliver accompagneret med adskillig Sang og Dans.
Skønt Komedien gjorde Lykke, blev dette dog Enden.
»Ligbegængelsen« har Holbergs Munterhed, men ogsaa et Strejf af den Haard-
hed i Sindet, der gennem Tyvernes Strid og Omskiftelser var nedfældet hos
ham. Til Skuespillerinden, den kvikke Mademoiselle Sophie Hiort, lader han
Aktøren Henrich give den Anvisning, at hun kan jo gifte sig (»men det er ikke
saa let, som du tænker, Henrich!«) - eller i Mangel deraf tage Plads som Tjeneste
pige. Det lyder ubarmhjertigt.
Det er ellers en overordentlig levende, sørgelig-lystig dramatisk Skitse.
Holberg kendte nok Aktørernes Liv i det daglige. Den Spiseseddel for en Uge,
som Henrich til Indledning fremlægger under sin Oplæsning af Værtens Debet,
er som et sandt Mareridt for Digterens skrøbelige Mave. Den ene Dag faar
Henrich kun 3 Kommenskringler, en anden Kallunsuppe (»der gaar kun een
saadan paa et Menneskes Liv!«), den tredje Gule Ærter, Oksesteg i Eddike og
opblødt Bergfisk. To Dage slet intet; men paa den tredje Dag Oprejsning i
Hønsekødsuppe med Hønsekød, Surkaal med Flæsk, Boghvedegrød med Ro
siner, tre Rundebrød, og seks Krus Øl! Det er sand og typisk Bohéme-Leve-
maade, Holberg gyser derved og klapper paa sit Mavested.
Henrich og Schumacher ryger paa hinanden og forliges straks derefter. Pilloy
viser sig i sin allersirligste Stil - Montaigu og hans Børn gaar i Procession; til-
sidst staar Direktørens henrivende Hustru der endnu engang, som den fjerde
og sidste Thalia. I Foraaret 1728 var hun avanceret til Melpoméne, hendes unge
Datter i hendes Sted Thalia.
Hun giver et melankomisk Resumé af Teatrets korte Løbebane - en Stjerne,
som faldt og slukkedes. Eller hellere og rettere: Fuglen Phønix paa sin bræn
dende Rede.
Teatret syntes Aaret efter at skulle rejses igen, trods alt. Men deri vides det,
at Holberg ikke har taget Del. Han gav Skuespillerne Raadighed over sit Værk,
og de opførte ved Fastelavn som Delingsspil »Melampe«. Men han selv havde
allerede Aaret før med fuld Kraft genoptaget sit videnskabelige Forfatterskab.
I Aaret 1731 udgav han i fem Bind sine samlede dramatiske Værker fra
hele Perioden under Titelen »Den Danske Skueplads«. Og i 1738 rev de Huset