![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0091.jpg)
8 6
TORBEN K ROGH
nok foragtede Holberg nærmest »Den forhexede Skaal«, som paa Grund af de
barokke Løjer gjorde kolossal Lykke baade her og i Frankrig. Et hidtil ukendt
Kobberstik, der findes paa Det kgl. Bibliotek, viser hvorledes Scenen med det
famøse Bæger, der ubarmhjærtigt afslører enhver Hanrej, tog sig ud paa Théâtre
Français, og der er næppe Tvivl om, at den danske Opførelse har hvilet direkte
paa de velprøvede franske Traditioner.
I Intermediet til »Kilderejsen«, der jo foregaar ved selve Kilden, var man i
Stand til at byde en virkelig Attraktion, idet Kilden var saaledes indrettet, at
den kunde springe med veritabelt Vand. Dette Kunststykke, der sikkert er blevet
højt beundret af Datidens Publikum, gik for sig paa følgende Maade. Paa Teatrets
Loft fandtes der »et stort Kar med Jembond«, der var forsynet med »Sprøyte,
Slange, Straale og Bly-Rør til Spille Vand«. Fra dette Kar, der først og fremmest
skulde gøre Tjeneste i Brandtilfælde, udløb der endnu et Blyrør, som gik ned
»under Theatret til Vandspringet«. Det var simpelt og ligetil; man maatte blot
sørge for, at Karret blev pumpet fuldt afVand, hver Gang »Kilderejsen« skulde
opføres, hvilket i Arbejdsløn beløb sig til ca. 12 Skilling. Aktørerne gjorde i
det hele taget alt, for at Publikum skulde faa et virkningsfuldt Indtryk af det Liv,
der udfoldede sig omkring Kilden. Karakteristisk for Stedet var Gøgler- og Be
værtningstelte, og saadanne omtaler Holberg da ogsaa i sine sceniske Anvis
ninger til Intermediet. I de gamle Inventarlister findes der til »Kilderejsen« op
ført »4 smaa Telte at sætte imellem Træerne i Skoven« og en »naturel Grotte
uden Durchgang«. Kilden har altsaa været anbragt i en Grotte og haft sin Plads
i Skovdekorationen. Aabenbart gjorde dette Tableau Arrangøren Ære, for
Londemann skriver, at Tilskuerne havde den Glæde af »Kilderejsen« at de, naar de
kom ud til den virkelige Kilde, »vilde betragte den med desto større Fornøyelse«.
En Forestilling, der stillede betydelige scenetekniske Krav, var Moliéres,
»Don Juan«, som under Titlen »Den Ugudelige« blev spillet første Gang i April
1749. Den kostede da heller ikke saa lidt at sætte op; alene for Snedkerarbejdet
fik Mester Landsberg den klækkelige Sum af 55 Rdlr. Midtpunktet i de danske
Opførelser blev efterhaanden Sganarelle, Don Juans komiske Tjener, en Rolle
i hvilken Londemann kastede sig ud i de mest overdaadige »Teaterspil«, der
satte Publikums Lattermuskler i den kraftigste Bevægelse. Der var ellers alt,
hvad Hjertet kunde begære i denne Forestilling. Mellemakterne blev udfyldt
med Ballet. Først præsenteredes man for Dans af Søfolk, der blev trukket ind
gennem Teaterbølgerne i en Baad, forsynet med et rigtigt Sejl, og senere saa
man et lystigt Bondebryllup, hvor Don Juan midt under Tummelen løb bort
med Bruden. Ikke mindst gjorde 3die Akt betydelig Virkning. Efter nogle
Overfor: Scenebillede fra »Den forhexede Skaal«. Usigneret fransk Kobberstik i Fossard:
Portraits des comédiens françois (Kgl. Bibi.).