87 / 100
82
TORBEN KROGH
Allerede det første Værk af udenlandsk Herkomst, som Aktørerne fremførte i
Bergs Hus, den tyske Forfatter J. W. L. Gleims Hyrdespil »Den undseelige Hyrde«
(24. Juli 1747), blev udstyret med en net og yndefuld Sang i pastoral Stil, og
fra nu af blev saadanne Sangindlæg meget yndede i Komedierne, navnlig som
Slutningssange. At tilrettelægge eller komponere Melodierne til disse Viser
skulde blive et af de faa Tilknytningspunkter Thielo efter sin Afgang som
Direktør havde til den danske Skueplads. Det var Stadsmusikant Andreas Bergs
Folk, der i Komediehusets tidligere Aar dannede Orkestret, som blev ledet af
Bergs Stedsøn og Førstesvend, Ditlev Bechstedt, en fortræffelig Musiker, der
ogsaa optraadte som Komponist, bl. a. til en virkningsfuld »Doktormarch« i
»Den indbildt Syge«. Stort har Teatrets Orkester næppe været, for Stadsmusi
kanten underholdt kun 7 Svende og 2 Drenge.
Ogsaa Dansen fik den største Betydning for det ny Foretagende. Allerede
inden Aktørerne drog ind i Komediehuset paa Kongens Nytorv reklamerede
de undertiden med, at Forestillingerne var udsmykkede med Dans. Det var
ikke mindst de lystige Efterstykker, det her drejede sig om; baade Saint Foix’
»Oraklet« og Regnards »Vulcani Kiæp«, som det københavnske Publikum til
Holbergs Ærgrelse jublede over, stillede saaledes ikke helt smaa Krav med Hen
syn til Ballet. Der reklameres f. Eks. engang med, at »Vulcani Kiæp« er »prydet
med 3de Baletter og 1 Harleqvins Dantz«. Til at begynde med blev Dansen
udført af Skuespillerpersonalet selv. Det hørte ligefrem med til Metieren, og
betegnende nok hedder det i en »Instruction« for det danske Skuespillerpersonale
fra 1754: »Det recommenderes Dandsemesteren, det mindste een Gang om Ugen,
at informere de nye Actricer i franske Dandse«.
Da Aktørerne rykkede ind til de ikke saa lidt større Forhold i det ny Komedie
hus, søgte de at forbedre »Dandse-Præsentationerne«. Der blev engageret en
Balletmester ved Navn de Larches, utvivlsomt en Franskmand, der foruden at
danse Solo komponerede Dansedivertissementerne. Den unge Søkadet Peter
Schiønning, som var en ivrig Teatergænger, oplyser i sin Dagbog, at de Larches
ogsaa virkede som »Dantze Mester for Søe- og Land Cadetterne«, og at han i No
vember 1753 »for Gieids Skyld var reyst til Sverrig«. Han havde iøvrigt giftet
sig i 1749 .og fik i April dette Aar den sædvanlige »Douceur eller Brudegave«
paa 40 Rdlr. Til Forestillingen den
8
. September 1749, hvor der opførtes »Den
indbildt Syge«, annonceres der en ny Ballet, »hvori en ung Jomfrue, som af
Mr. de Larches er oplært, vil giøre sin første Prøve i Dantz«. Den omtalte Jomfru
er Anna Dorthe Hieronimi, der sammen med Broderen Caspar Hieronimi og
Tyskeren Stolle udgjorde Komediehusets første Balletpersonale. Men ogsaa
Teatrets Aktører og Aktricer deltog i de Larches’ Balletter, naar det var nødven
digt, for, som allerede nævnt, krævede man ligefrem af Scenens Børn dengang,
at de skulde kunne træde en Menuet eller deltage i en lystig Kontradans.