82 / 100
D EK O RA TIO N ER , K OSTUM ER OG ISCENESÆTTELSE
77
improviserede Numre, der godt kunde have en højst barok Karakter. Gennem
disse Teaterspil med deres mange pudsige Paafund blev adskillige fra Digterens
Side temmelig langsommelige Scener reddet. Typisk nok mente Holberg, at
. der nødvendigvis maatte Teaterspil til, hvis en Forestilling rigtig skulde inter
essere, og han siger netop om Moliéres Komedier, at de i Henseende til »Ac-
tionerne og det som man kalder jeu du Theatre havde en stor Fordeel for
andre Skue-Spill«.
I Modsætning til Nutiden ofrede man dengang ikke mange Prøver paa en
Forestilling, højst 3 eller 4. Dette lod sig for det første gøre, fordi hver Skue
spiller var bundet til et ganske bestemt Fag, hvis Teknik han maatte lære at
beherske til Fuldkommenhed, og dernæst fordi hele Arrangementet, mise-en-
scénen, var saa uhyre primitivt. Ganske vist forlangtes det, at Skuespillerne
allerede ved Prøvernes Begyndelse skulde kunne deres Roller udenad; men
mange var temmelig efterladende i denne Henseende, ja undertiden kneb det
endogsaa meget stærkt med Memoreringen ved selve Forestillingerne. Suf
fløren, som i Regelen hviskede særdeles højlydt, var derfor en højst vigtig
Person. Den første, der varetog dette uundværlige Embede ved den danske
Skueplads hed Hacksen, og han havde været med lige fra Aktørerne begyndte
i Bergs Hus. I en Regnskabspost for 13. Oktober 1749 læser man om ham:
»Msr. Hacksen, som har været Souffleur og nu agter sig til Vestindien, er for
medeis sine fattige Omstændigheder tillagt en Douceur (paa 20 Rdlr.) til Reise-
penge«. Til at overvaage Prøvernes Gang havde man en Embedsmand, hvis
Funktion paa ingen Maade maa forveksles med den moderne Instruktørs. Han
valgtes i Regelen af Skuespillerne, og hans Hverv bestod i at bestemme Entréer
og Sortier, tage sig af Statister, have Opsyn med Kostymer, Dekorationer,
Rekvisitter og Belysning, ligesom han naturligvis maatte tage Ansvaret for,
at alt var i Orden ved selve Forestilhngerne. Flere af hans Forretninger var altsaa
af den Art, som man nu til Dags overdrager til en Regissør; om virkelig In
struktion eller Iscenesættelse i moderne Forstand kunde der naturligvis ikke
blive Tale, alene paa Grund af de uhyre faa Prøver. I Komediehusets tidligste
Aar var Stillingen betroet Skuespilleren Christoffer Ørsted, som ifølge et Regle
ment skulde have »Garderobben og de øvrige Sager og Machiner under for
varing«. Det varede dog ikke længe før den højtdannede Skuespiller Iver Als
fik overdraget Ansvaret for flere af de mere vanskelige Forestillinger. Det frem-
gaar saaledes af Teaterkassens Regnskaber, at det var ham, der i Sæsonen 1752-53
gav Anvisninger med Hensyn til Dekorationer og Rekvisitter til saa kompli
cerede Forestillinger som det store Drama »Livet en Drøm« og Tragedien »Cato«.
En Teaterforestilling i Datiden bestod i Regelen af en større »Hovedkomedie«
i 3 eller 5 Akter og et lettere Efterspil, en »Nach-Comoedie«, altid i en Akt.
Da Publikum jo gerne skulde forlade Teatret i en oplivet Stemning, gjaldt det